Multimediedesign optager for mange studerende

Uddannelsen til multimediedesigner kritiseres af fag- og brancheforeninger, der mener, at der optages for mange studerende. Skolerne mener selv, at optaget har fundet et passende leje.

Der optages for alt for mange studerende på uddannelserne til multimediedesigner, mener flere brancheorganisationer, efter de første 800 multimediedesignere i sommer blev færdige med deres uddannelse.

Mere end halvdelen af dem står stadig uden job, og derfor er det upassende, at skolerne ikke har skruet ned for optaget i forhold til den første årgang på 863 elever. Sidste år optog man i alt 1312 elever, og i år er tallet 911.

Det mener i hvert fald Tom Togsverd, der er direktør for ITEK, Dansk Industris branchefælleskab for IT og tele:

- 911 er for mange, hvis vi regner med, at frafaldet kommer til at være som hidtil. Jeg tror ikke, at markedet kan opsuge mere end 3-400 pr. år, og det er endda mit mest positive skøn, siger han.

Ikke arbejde til alle

Hos HK-Samdata, der er en af de fagforeninger, der organiserer multimediedesignerne, er man heller ikke positivt stemt over for udsigten til flere multimediedesignere i de kommende år.

- Det virker vanvittigt, at man bliver ved med at optage så mange elever på uddannelsen, siger Finn Hansen, der er faglig sekretær i HK-Samdata.

Han peger på, at en del virksomheder er skeptiske overfor multimediedesignerne, fordi uddannelsen stadig er ny.

- Det er beklageligt, men der kan ikke findes arbejde til dem alle. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at få dem i arbejde, men det bliver svært. Ikke mindst fordi det er en helt ny uddannelse, som først skal bevise sit værd, siger han.

Rigtigt leje

På trods af de mange nyudklækkede multimediedesignere uden arbejde mener de skoler, der tilbyder uddannelsen, at der optages et passende antal studerende:

- Vi mener, at det leje, vi nu ligger på, er det rigtige. Skolerne skal jo optage et minimum for at få det, der kaldes et ?bæredygtigt undervisningsmiljø? i bekendtgørelsen. Vi skal også tage højde for et vist frafald, siger Mette Hagensen, der er formand for det landsdækkende netværk af uddannelsesledere på multimediedesignuddannelsen.

Mette Hagensen vil dog ikke afvise, at optaget har været for stort. Men der er kun optaget det antal, som branchen har ment, den skulle bruge.

- Dengang vi oprettede uddannelsen, sad der repræsentanter for IT-branchen med ved bordet. Udmeldingen var, at der ville kunne ansættes 2000 nye multimediedesignere om året. Det har foreløbigt vist sig ikke at holde stik. Men optaget er selvfølgelig et område, vi holder øje med, siger Mette Hagensen.

Hun mener, at manglen på jobs skyldes den generelle afmatning inden for IT-branchen.

Bredere søgning

Mette Hagensen siger, at man skal være opmærksom på, at uddannelsen ikke retter sig specifikt mod den traditionelle IT-branche. Med hovedvægten på kommunikation er der gode muligheder for at finde job, mener Mette Hagensen, der peger på et område som digitaliseringen af hele den offentlige sektor som et område, hvor de nyuddannede multimediedesignere kan få job.

- Men i det hele taget er det vigtigt, at multimediedesignerne tænker i nye baner og prøver på at lave så bred en jobsøgning som muligt. Ikke mindst fordi det er vigtigt at få skabt så mange nye stillinger som muligt, siger Mette Hagensen.

Videre i uddannelsen

Mange af de, som blev færdige i foråret, har valgt at læse videre. Ud af 800 færdige har over 100 søgt optagelse på Aalborg Universitet, der udbyder en bachelor-overbygning til uddannelsen.

En lignende uddannelse på Handelshøjskolecenteret optager cirka 40 i år. Undervisningen kommer til at foregå på handelsskolen i Lyngby

- Jeg tror, at mange er gået i panik over ikke at kunne få job og så i stedet har søgt optagelse på en af de nye overbygninger til uddannelsen. Der er for mange, der nu læser videre, fordi de ikke har kunnet finde et job med det samme. Måske skulle de have søgt lidt mere, før de valgte at læse videre, siger Mette Hagensen.

Hun frygter, at mange vil falde fra, hvis de får tilbudt et job, mens de læser til bachelor.

Mere praktik

Tom Togsverd fra ITEK er glad for, at der er kommet bedre mulighed for videreuddannelse.

- Vi har flere gange påpeget, at der er mere brug for højtuddannede IT-folk. Så de nye overbygninger er noget, vi bestemt hilser velkommen. Samtidig ser det nu ud til, at flere søger ind på de lange tekniske uddannelser i stedet for de korte, siger Tom Togsverd.

Gorm Johansen, der er uddannelseskonsulent i Dansk Handel og Service, efterlyser mere erhvervspraktik i uddannelsen til multimediedesigner.

- Der er mulighed for, at eleverne kommer ud i praktik i de virksomheder, der senere der skal ansætte dem. Der er bare for stor forskel på, hvor højt skolerne prioriterer det. Jeg tror, at hvis man gjorde praktikken obligatorisk, ville de virksomheder, der skal ansætte multimediedesignerne, få et bedre indblik i, hvad det egentlig er, de kan. Samtidig vil de studerende få en bedre viden om, hvad det er for nogle kvalifikationer, deres kommende kunder og arbejdsgivere efterspørger, slutter han.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect