Fra i dag er Jesper Balser ikke længere registreret som administrerende direktør for Navision, meddeler selskabet i en meddelelse til Københavns Fondsbørs. Han deltager ikke længere i den daglige ledelse efter, at han ved opkøbet blev udnævnt til direktør med ansvar for den globale strategi i Microsoft Business Solutions.
I morgen er det i øvrigt sidste dag, at investorer, analytikere og offentligheden kan se Navisions aktier på Københavns Fondsbørs. Aktien afnoteres som følge af Microsofts opkøb af virksomheden. (kelmo)