Datatilsynet kræver forklaring af Harald Nyborg

Først stolede Datatilsynet på, at Harald Nyborg efter det første stormvejr i pressen havde fået styr på sikkerheden i sin netbutik. Nu forlanger tilsynet en redegørelse af varehuskædens ledelse.

Afsløringen af et nyt sikkerhedshul i varehuskæden Harald Nyborgs netbutik får Datatilsynet til at gå ind i sagen.

Hvis Harald Nyborg har begået fejl, vil tilsynet angiveligt udtrykke sin kritik af virksomheden.

Ved at blotlægge hundredvis af kunders ordrebekræftelser med navne og adresser, varekøb og betalingsmetode, mistænker Datatilsynet nemlig Harald Nyborg for at overtræde persondataloven.

Ifølge loven skal en dataansvarlig beskytte forbrugerne imod, at deres personlige oplysninger bliver gjort tilgængelige for uvedkommende.

Troede problemet var løst

Datatilsynet fulgte med på sidelinjen, da Computerworld Online i midten af juli første gang skrev om sikkerhedsproblemer i Harald Nyborgs netbutik.

- Vi fulgte i sin tid sagen på Computerworld Online, men dengang fremgik det, at problemet blev løst, og derfor gjorde vi ikke mere ved det, siger Lena Andersen, fungerende direktør i Datatilsynet.

Med oplysningerne om, at sikkerhedsproblemet ikke er løst, tager tilsynet nu selv initiativ til at gå ind i sagen.

- Vi skriver i dag (torsdag, red.) til Harald Nyborg for at udbede os en nærmere redegørelse om, hvad der er sket, siger Lena Andersen.

Når den redegørelse kommer, tager Datatilsynet stilling til, hvad der yderligere skal ske. Er der sket fejl, vil tilsynet sjældent tage strafferetlige skridt, men højst udtale sin kritik:

- Vores ærinde er, at sikkerheden skal bringes i orden, siger Lena Andersen.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS