Vigilante vender tilbage til Norden

Vigilante A/S gik konkurs i juni, men moderselskabet Vigilante.com Inc. fortsætter som softwarefirma. Det understregede direktøren Eric Fullerton torsdag. Han afviste samtidig, at det konkursramte, danske selskab betalte for den amerikanske ekspansion.

Der er ingenlunde tale om Fugl Føniks, der bliver født på ud af sin egen aske, når sikkerhedsfirmaet Vigilante kalder til pressekonference på Radisson SAS Hotel. Det understregede den administrerende direktør for Vigilante, danskeren Eric Fullerton, på tordagens pressemøde.

- Det var Vigilante A/S, der gik konkurs i juni, men moderselskabet Vigilante.com Inc. har hele tiden eksisteret og fungeret, forklarede han.

Mødet var indkaldt for at give ham lejlighed til at præsentere den fremtidige strategi for selskabet, hvis navn herhjemme forbindes med pludselig konkurs og en brik i 2M Invests krise. Michael Mathiesens selskab havde investeret 34,8 millioner kroner i Vigilante.

Ifølge Eric Fullerton er Vigilante.com Inc. i fin form efter at have fået tilført 52,3 millioner kroner (syv millioner dollars) i august fra investoren Fafner Holding. Dermed er selskabet penge til to år.

Vigilante.com Inc. er nu alene et softwareselskab, der sælger sikkerhedssystemer designet til at teste netværk for sårbarheder med fokus på produkterne SecureScan SP og SecureScan NX.

Konsulentdelen skulle væk

Eric Fullerton beklagede på mødet, at Vigilante A/S gik i konkurs - men hævder samtidig, at medarbejdernes konkursbegæring kom kun få dage, før en samlet løsning for hele koncernen var på plads.

Løsningen indebar, at den nye investor Fafner sammen med andre investorer skød penge i selskabet, men de andre trak sig, da konsulentdelen Vigilante A/S's konkurs var en realitet.

- Det er ikke, fordi konkursen kom som en overraskelse. Bestyrelsen overvejede selv en betalingsstandsning, hvis ikke vi kunne få solgt konsulentdelen, fordi strategien var alene at satse på software, forklarede han og tilføjede, at netop konsulentforretningens skæbne havde været et emne i bestyrelsen henover vinteren 2001.

Kulturkløft i Vigilante

Eric Fullerton anerkender, at stifterne af det oprindelige selskab Neupart & Munkedal, Lars Neupart og Ulf Munkedal, skabte en succes på at sælge konsulentydelser om sikkerhed.

Men det er ikke nok i fremtiden at have konsulenter til at teste netværk - det skal automatiseres, fordi antallet af rapporterede sårbarheder stiger - fra 417 i 1999 til 2148 i andet kvartal 2002.

- Derfor er fremtiden at satse på software. Vi ser os selv som en start-up og cash-burner, der skal bruge meget kapital, forklarede han og pegede på en kulturkløft i Vigilante-koncernen som medvirkende årsag til problemerne.

Konsulenterne i den europæiske del - primært Danmark - kunne ikke omstille sig til at være en del af "et højrisiko softwarefirma i en økonomisk downturn", som Eric Fullerton udtrykte det.

- Det var en polarisering mellem de to grupper; konsulenterne og softwaredelen - og det gjorde ikke tingene lettere, sagde han.

Forkert, at dansk selskab betalte til USA

Den administrerende direktør bekræftede på mødet, at det "lød meget rimeligt" med et underskud i Vigilante-koncernen på 166 millioner kroner ud af en omsætning på blot 24 millioner kroner, som tidligere skrevet i pressen.

Men Eric Fullerton afviste, at indtægterne primært skyldtes konsulentforretningen i Vigilante A/S. Efter konkursen udtalte både de to stiftere og den tidligere direktør for de nordeuropæiske forretninger, Viggo Janum, til Computerworld Online, at den europæiske forretning finanserede den amerikanske softwaredel. Den trak derfor den sunde konsulentdel ned, var deres konklusion.

- Det er decideret inkorrekt. Det er alt, hvad jeg vil sige - ud over at to af personerne ikke havde siddet i bestyrelsen i et stykke tid, da de udtalte sig, sagde han på pressemødet.

Derudover slog Eric Fullerton på, at de faste udgifter var faldet til en trediedel efter konkursen. Nu er de 2,2 millioner kroner om måneden (300.000 dollars) mod før alene 7,5 millioner kroner (én million dollars) i Nordeuropa.

- Det fortæller vel alt, var hans kommentar.

Vigilante.com Inc. vil sælge sin softwareløsning via partnere - også i Skandinavien - og regner med break-even næste år. Målet er at komme op på en omsætning på 7,5 millioner kroner i kvartalet - og det når selskabet i fjerde kvartal, bedyrede Eric Fullerton

Selskabet har 10 ansatte - inklusiv direktøren selv - i USA. De resterende 35 personer er ansat i Frankrig, hvor 23 beskæftiger sig med softwareudvikling og resten med salg.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job