I mange år har forskellige persongrupper i det danske samfund været årsag til diverse stramninger på straffelovene vedrørende personer. Det være sig rockere, aids-ramte, autonome, pædofile, Tvind-ledelsen og andre, som hver for sig i en dag-til-dag-politik har påvirket i forskellige retninger.
Nogle af disse tiltag har været mere gennemtænkte end andre og vi kan nu ? et år efter angrebet på den amerikanske civilbefolkning - se nye tiltag, der hænges op på den persongruppe, der opfattes som bagmænd til denne type angreb: Terrorister.
Således set ud fra en historisk betragtning handler dette om en tilpasning af vores regelsæt til en situation, hvor nye og uforudsete kræfter sætter sig op mod samfundet i almindelighed.
Men ligesom i tidligere situationer bliver reaktionen set med det store overblik ofte en justering af og reelt indskrænkning af den enkelte borgers frihedsgrader.
I dag har Danmark en næsten dugfrisk lov om behandling af persondata dikteret fra EU, som vi er ved at prøve at fylde ud.
| Peter Christensen er administrerende direktør i sikkerhedsfirmaet Catpipe Systems og medstifter af IT-græsrodsbevægelsen Privatliv.net. Han har tidligere været formand for fagforbundet PROSA. |
Europa alene
Man kan næppe kalde det et amerikansk diktat, for mange af tiltagene for eksempel omkring individ-registrering har man ikke engang turde gennemføre i USA. Man har overladt til EU egenhændigt at gennemføre denne form for terror-betingede tiltag i Europa.
De konkrete initiativer har været Europols forventninger om en "personprofil" for alle borgere med registrering af alt fra bankkonti, job, bil og så videre uanset, at dette i mange andre europæiske lande vil blive opfattet som et politisk overgreb mod den enkelte borger.
Sagen er tidligere blevet skudt grundigt ned af kritikere. Ingen tror da på, at det vil komme så vidt; men i Danmark har vi registreret mange af disse brudstykker til en samlet profil og behøvede såmænd kun et ?over-register? for at kunne effektuere størstedelen af disse tanker.
I Catpipe Systems har vi primært oplevet det gennem en stor interesse for vores løsninger relateret til kryptering og sikkerhed som for eksempel VPN-routere, der jo beskytter både mod hackere og industrispionage, men også mod myndighedernes aflytning.
Radikal ændring i retstilstand
Så har det været mere interessant at følge diskussionen omkring registrering af tele-data ? hvilket jo reelt er en aflytning af digitale forbindelser orienteret mod internettet. Normalt ville alle borgere forvente en dommerkendelse, hvis politiet skal kunne foretage en traditionel aflytning.
Men efter 11. september er det tilsyneladende helt legalt at stille denne form for krav ? også selv om dette må opfattes som en radikal ændring i retstilstande, hvis man kigger på vores hidtidige retspraksis.
I stedet for den principielle diskussion om aflytning, brevhemmelighed m.m. er det blevet
til en teknisk diskussion om antal registrerede år, hvem der skal betale lagerpladsen til data og så videre. Det udtrykker en indirekte accept af, at niveauet for politiske krav er flyttet markant efter denne udåd.
Og netop i denne modsætning ligger vel egentlig kernen til den problemstilling, som 11. september har medført.
Samfundsværdier sat til salg
Mange terror-organisationer arbejder for oligarisk-diktatoriske systemer, hvor en bestemt ?isme skal danne rets- og værdigrundlaget for det samlede samfund.
Den europæiske tankegang baserer sig på den ? oprindeligt græske ? demokrati-opfattelse, hvor værdigrundlaget repræsenteres af summen af hver enkelt borgers personlige opfattelse fastslået gennem forskellige demokratiske procedurer, der skal sikre, at såvel den endelige beslutning er vel gennemarbejdet, som at denne repræsenterer så stort et flertal som muligt i befolkningen.
I dette lys må man spørge sig selv: Er vores forsøg på at beskytte netop vores samfundsform på denne måde ikke dømt til at mislykkes? Er selve det reaktionsmønster, som vi ser efter 11. september ikke blot en accept af, at tidligere fastlagte samfundsværdier pludselig sættes til salg som en reaktion mod netop samfundsomstyrtende kræfter?
Hvem er det så i sidste ende der har vundet den politiske kamp, hvis vi ender med at frafalde vores demokratiske spilleregler og reelt risikerer at komme til at indoptage for eksempel oligarisk-diktatoriske holdninger i vores samfundsværdier? Hvis vi ikke tager dette med i vores betragtninger, når vi udvikler samfundet, kan vi risikere at forære disse kræfter den politiske sejr.
Læs også:
| Hjulene drejer langsomt Af Per Andersen, administrerende direktør i analysehuset IDC Nordic. | |
| Ingen reaktion Af Jan Carlsen, Ernst & Young Nordic. | |
| IT-sikkerhed forsømmes Af Per B. Hansen, sikkerhedschef i TDC Internet. |
