Eurotrust taber 21 millioner

Selv om tabet er reduceret, fosser pengene stadig ud af det danske IT-sikkerhedfirma Eurotrusts kasse. Alligevel forventer selskabet overskud næste år.

Eurotrust må endnu engang notere et kvartalsregnskab med langt flere udgifter end indtægter.

Den danske udbyder af sikkerheds-tjenester fik et underskud på 21 millioner kroner ud af en omsætning på 33 millioner kroner.

Til sammenligning var omsætningen i samme periode sidste år på 47 millioner kroner, mens underskuddet dengang blev 32 millioner kroner.

Eurotrusts daglige chef, Brian Mertz Pedersen, oplyser, at regnskabet lever op til budgetterne, og at selskabet forventer sorte tal på bundlinien i 2003.

- Vi er startet på markedet i en svær tid, men hvis den nuværende udvikling fortsætter, får vi allerede i næste kvartal positivt cashflow, siger Brian Mertz Pedersen.

Ifølge Eurotrusts administrerende direktør, Aldo Petersen, der netop er flyttet til Schweiz for at opbygge den lokale organisation, er der en fornuftig forklaring på de røde tal.

Eurotrust A/S Kvartalsregnskab
Millioner kroner2. kvartal 20022. kvartal 2001
Omsætning32,846,8
Resultat af primær drift-19,7-31,3
Resultat før skat -20,9-32,2
Resultat-20,6-34,5
Egenkapital292,9333,2

- Det negative resultat for de seneste tre måneder kan til dels tilskrives de udgifter, vi har haft med at opbygge en helt ny salgs og marketingstruktur, siger han, uden at ville sætte beløb på.

Desuden har Eurotrust investeret i at købe forhandlerrettighederne til Verisigns sikkerhedscertifikater.

Ifølge Brian Mertz Pedersen bliver tiltag som digital signatur til den offentlige sektor samt mailscanning til eksisterende kunder vigtige områder til indtjening i den nærmeste fremtid.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect