Journalistforbund går mod Newsbooster

Dansk Journalistforbund bakker op om Danske Dagblades Forening i sagen mod Newsbooster, der har fået fogedforbud mod at udsende dybe links. Tjenesten snylter på journalisternes arbejde, mener forbundet.

Dansk Journalistforbund intervenerer i den retssag, som brancheorganisationen Danske Dagblades Forening i forvejen fører mod Newsbooster. Fagforeningen mener, at den systematiske brug af dybe links til medlemmernes artikler skader arbejdsmarkedet og udvander journalisternes muligheder for at videresælge deres arbejde.

Danske Dagblades Forening har i forvejen fået nedlagt fogedforbud mod, at Newsbooster må linke dybt til de enkelte artikler på de danske aviser hjemmesider. Retssagen er anlagt for at stadfæste fogedforbudet.

- Vi går ind i sagen, fordi vi mener, at de dybe links krænker vore medlemmers ophavsret. Tjenester som Newsbooster udnytter et produkt, som andre har skabt, til egen vinding. Vores medlemmer får jo ingen betaling for det indhold, som tjenesten udnytter, siger Anne Louise Schelin, direktør i Dansk Journalistforbund og jurist.

- I stedet for at købe en artikel som kunne være relevant for ens site, kan man blot linke til den og dermed slippe for at betale til ophavsmanden. Det vil betyde en klar forringelse af mulighederne for at videresælge artikler og dermed skade en i forvejen ikke særlig gunstig arbejdsmarkedssituation for vores medlemmer, siger DJ-direktøren.

Snylter på journalisters arbejde

Hun sammenligner den systematiske brug af dybe links med at lave et samleværk af artikler, for derefter at udgive det selv, uden at betale til ophavsmændene.

- Vi kan simpelthen ikke være tjent med, at nogle snylter på vores medlemmers materiale, siger Anne Louise Schelin.

Hun understreger, at forbundet ikke har noget problem med, at der en gang imellem linkes dybt til medlemmers artikler, blot det sker på en loyal måde. Det er den systematiske brug af links i kommercielt øjemed, som fagforeningen anser for at være problem.

Anne Louise Schelin medgiver, at de dybe links kan være med til at give medlemmernes artikler en bredere eksponering. Men hun mener, at det bør være op til den enkelte journalist og det pågældende medie selv at bestemme, om der må linkes til artiklerne.

Dansk Journalistforbund vil i første omgang aflevere et skrift til retten, hvor det redegør for sin holdning til sagen. I anden omgang vil forbundet deltage i sagen for at yde støtte til aviserne. Håbet er, at journalisterne og deres arbejdsgivere en gang for alle kan få sat en stopper for de dybe links.

Sagen mod Newsbooster er endnu ikke berammet ved Sø-og Handelsretten.

Relevant (dybt) link:

Journalistforbundets artikel om interventionen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura