Skat raser over CSC: Vil have alt tjekket igennem igen

Skatteministeriet pudser nu uvildige, eksterne eksperter på CSC. De skal kontrollere kvalitet efter endnu en forsinkelse hos it-giganten.

Artikel top billede

Skat vil nu lade uvildige eksperter gå kodearbejdet på it-systemerne fra CSC efter i sømmene.
 
Det fortæller Jesper Skovhus Poulsen, der er koncerndirektør i Skatteministeriet. 
 
Dermed er det ikke kun Kammeradvokaten, som Skat nu pudser på CSC for at få styr på leverancerne fra CSC, efter at endnu en forsinkelse fra it-giganten har tvunget Skat til at udsætte det digitalt motorregister igen.
 
Forsinkelsen betyder, at det multiforsinkede motorsystem tidligst i 2012 kan lette arbejdet for forsikringsselskaber, bilforhandlere og Skats egne afdelinger, når køretøjer skal om- eller indregistreres. 
 
"Inden vi melder en ny dato ud, vil vi få nogen til at hjælpe os med at tjekke realismen i det, der foreligger nu fra CSC," siger Jesper Skovhus Poulsen. 
 
Hvem, der præcist skal kontrollere CSC's leverancer, kan koncerndirektøren ikke oplyse.

Men der bliver tale om uvildige eksperter, som skal hjælpe Skat med at sikre kvaliteten og tidsplanen fra CSC. Der er tale om et udenlandsk firma, som er eksperter i at kvalitetsteste denne type af it-projekter, fortæller han.  
 
Dermed udsætter Skat it-giganten for et såkaldt eksternt review, som er en kontrol-funktion som Skat ikke hidtil har benyttet. 
 
"Vi vil sende nogle uafhængige eksperter ind og kigge CSC over skulderen," siger Jesper Skovhus Poulsen.
 
Ifølge Jesper Skovhus Poulsen er brugen af Kammeradvokaten og de uvildige eksperter en mulighed, som er indeholdt i kontrakterne med CSC.
 
"Vi er nået til et punkt, hvor vi benytter alt, hvad der er i kontrakterne, for at finde ud af hvad, der er op og ned i alt det her," siger Jesper Skovhus Poulsen.
 
"Vi har til opgave at administrere skatteydernes penge. Og derfor er vi selvfølgelig nødt til at sikre, at vi bruger kontrakterne, som de er skrevet og tænkt," siger koncerndirektøren.
 
Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra CSC til den nye forsinkelse af Skats motorregistrerings-system. Men det er endnu ikke lykkedes.

Annonceindlæg fra Conscia

Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT