Anklage: Microsoft holder øje med hvor du er

Microsoft indsamler data fra Windows 7-telefoner, når kameraet bliver tændt, mener vred bruger, der nu trækker Microsoft i retten.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En Windows Phone 7-bruger har anlagt sag mod Microsoft med påstanden om, at softwareproducenten indsamler data fra mobiltelefon-brugere uden deres vidende.

Data - heriblandt oplysninger om hvor brugeren befinder sig - bliver indsamlet fra enheder med Windows Phone 7, når telefonens kamera bliver tændt.

Det sker selv hvis brugeren fravælger dataindsamling, står der i de papirer, som er blevet indleveret til retten i Seattle af Rebecca Cousineau.

Rebecca Cousineau vil både have retten til at forhindre Microsoft i at indsamle data og en erstatning fra virksomheden som straf for at have indsamlet informationerne i det hele taget.

Microsoft har ingen kommentarer til sagen.

Microsoft har tidligere afvist

Anklagen siger desuden, at Microsoft vildledte den amerikanske kongres tidligere i år, da virksomheden sagde, at den ikke indsamler data fra brugerne uden deres tilladelse, fortæller Reuters.

I et brev, der besvarer forskellige spørgsmål fra medlemmer af repræsentanternes hus, indrømmer Microsoft, at virksomheden "indsamler begrænsede informationer, som er nødvendige for at bestemme enhedens omtrentlige lokation."

Men selskabet tilføjer, at "indsamlingen altid sker med brugernes eksplicitte samtykke, og målet for indsamlingen er aldrig at fastslå, hvor en specifik enhed befinder sig eller er på vej hen."

Microsoft indsamler lokationsdata for at kunne levere "nyttige og relevante oplevelser til brugerne, for eksempel om lokale biografer, direktioner til cafeer i nærheden eller for at mødes med venner i nærheden," står der i brevet.

Opbevares i ikke-beskyttet fil

Microsoft, Apple, Google og Nokia var alle tilstede under en høring i kongressen tidligere i år, der netop handlede om praksis for dataindsamling for producenter af mobile styresystemer.

Høringen blev arrangeret i kølvandet på afsløringer af Apples indsamling af lokationsdata fra iPhone-brugere uden deres vidende.

Researchere fandt ud af, at de oplysninger, som blev indsamlet fra mobiltårnene, blev opbevaret i en ikke-beskyttet fil på brugerens telefon og kopieret til brugerens computere, når personen synkroniserede data mellem enheden og Apples iTunes.

Efter den afsløring indrømmede også Google, at virksomheden havde indsamlet data fra telefoner med styresystemet Android.

Alt hvad der kan forbinde brugeren med oplysningerne, bliver dog fjernet efter indsamlingen, fortalte virksomheden. Derudover kan lokationsindsamling slås fra, når brugeren første gang opsætter sin Android-telefon.

Apple bruger også såkaldte ‘opt-in' restriktioner på iPhone lokations-tjenester, men det gælder kun for applikationer og hjemmesider, der vil indsamle geolokations-data fra telefonen. Du kan læse mere om Apples data-indsamling her.

Læs også:

Nu indsamler Apple alle dine geografiske data.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S