Valus-hacker erkender

Den ene af de personer, der i sidste uge blev sigtet for at have hacket mikrobetalingssystemet Valus, har på sin hjemmeside afleveret en regulær tilståelse. Men han kalder også sagen for "absurd teater".

- Det er politiet, du er sigtet for hacking af Valus.dk. Vi skal foretage en ransagning.

Med de ord blev en ung mand vækket forrige mandag morgen klokken syv. Tre kvarter senere forlod de to betjente igen lejligheden med en stor mængde pc-udstyr under armen.

Det er i hvert fald udlægningen fra den sigtede, der kan vente sig en bøde- eller fængselsstraf for at have angrebet mikrobetalingssystemet Valus tilbage i foråret.

sin hjemmeside giver den sigtede, der på nettet alene bruger dæknavnet Cubus, sin egen version af sagen indtil nu. Hans identitet er Computerworld Online bekendt.

Fristede over evne

Sagen starter den eftermiddag, han kom hjem fra arbejde en dag i maj, kiggede Computerworld Online igennem for nyheder og fandt det debatindlæg, der skulle friste ham over evne ved at aktivere et link, der lagde Valus-systemet ned.

Cubus selv kalder sagen for "absurd teater".

Det formastelige debatindlæg hævdede, at man blot ved at skrive et link, der indeholdt en "Shutdown"-kommando, i sin internetbrowser kunne lægges Valus' server ned.

"Påstanden måtte efterprøves. Skulle det være sandt, var der så sandelig noget at diskutere mellem køber og sælger af pågældende web-løsning," skriver Cubus på sin hjemmeside.

Fejlmeddelelsen

Han aktiverede linket og konstaterede, at Valus var nede. Når han prøvede at få adgang til siden, fik han blot en fejlmeddelelse.

Alle besøg på et website kan registreres og ved hjælp af et unikt IP-nummer spores tilbage til gæstens pc. Politiet kunne således konstatere, at Cubus havde gjort flere forsøg på at lægge Valus ned, og det indrømmer den sigtede blankt:

"Præcis hvor mange gange videnskabsmanden forsøgte at få bekræftet en mulig sammenhæng mellem en servernedsmeltning og en URL i en browser, kan kun serverens log-filer fortælle," indrømmer Cubus, der i sin beretning omtaler sig selv som "videnskabsmanden" eller "Valus-hackeren".

Næste dag afprøvede han igen URL'en, da Valus.dk nu var kørende igen. Men denne gang var sikkerhedshullet lukket, og Cubus' angreb mislykkedes.

Cubus understreger, at han aldrig har haft i sinde at ødelægge noget for Valus-systemet. Havde det været tilfældet, kunne han have camoufleret sin IP-adresse, påpeger han.

Politiet sigtede sidste mandag to personer, herunder Cubus, for at have hacket Valus.dk, og selvom Københavns Politi over for Computerworld Online varslede flere sigtelser i sagen, er de ikke foretaget endnu.

Strafferammen for de to sigtede i sagen er bøde eller fængsel indtil seks måneder.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job