Microsoft: Kritik af Linux gav bagslag

I et internt memo konkluderer Microsoft-chefer, at virksomhedens aggressive kritik af open source og Linux har givet bagslag hos udviklere og brugere. Microsoft skal i stedet slå på øgede afledte omkostninger til efteruddannelse ved brug af open source.

Det er nødvendigt for Microsoft at lægge strategien om i kampen mod udbredelsen af open source og især styresystemet Linux.

Det konkluderer softwarevirksomheden i en intern mail efter at have foretaget undersøgelser af brugernes opfattelse af Microsofts argumenter mod open source.

I de seneste par år har softwaregiganten brugt stadig mere aggressive argumenter i sin kritik af open source.

Linux er af topchefen Steve Ballmer blevet betegnet som "en kræft, der sætter sig på al intellektuel ejendom, som det berører". En anden topdirektør, Craig Mundie, kaldte sidste år open source for "usundt" for softwareinnovation og en potentiel sikkerhedsrisiko.

Imidlertid preller disse argumenter af på IT-chefer og softwareudviklere og har i stedet givet direkte bagslag, konkluderer undersøgelsen, der er blevet lækket til Opensource.org. Det skriver The Wall Street Journal.

Telefonundersøgelsen blev foretaget sidste år. Den viste, at i Tyskland overvejede flere end halvdelen af interviewede IT-chefer at gå over til Linux, mens tallet var oppe på 61 procent i Frankrig.

Forfatterne af undersøgelsen peger selv på, at Microsoft skal ændre strategi og fremhæve øgede omkostninger ved overgangen til open source-software. Omkostninger, der kommer af efteruddannelse af medarbejderne.

Desuden skal Microsoft slå på sit eget initiativ "shared source", hvor virksomheden deler noget af sin proprietære kode med udviklere.

Microsoft har afvist at kommentere det lækkede dokument, men kilder i firmaet har bekræftet dets autenticitet over for The Wall Street Journal.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network