Den første Valus-hacker dømt

Den første af de fem sigtede i sagen om hacking af mikrobetalingssystemet Valus blev i dag fundet skyldig og idømt en mild straf i Københavns Byret. Hackeren ramte også Computerworld Online.

Det er strafbart at aktivere et internet-link, hvis man er klar over, at det forvolder skade.

Det må en 28-årig mand fra København sande. Han blev i dag dømt for at have forsøgt at hacke det norske mikrobetalingssystem Valus og for at hacke Computerworld Online.

Den 28-årige erkendte sine forbrydelser, og han slap med en mild straf, en betinget dom uden straffastsættelse. Det vil sige, at hvis han begår en tilsvarende forbrydelse inden for de næste to år, vil der blive udmålt en straf for hans hackeraktiviteter mod Computerworld Online og Valus. Derimod slipper han for at blive berøvet sin frihed, hvis han ikke begår noget ulovligt igen i den periode.

Hackingen af Computerworld Online og Valus hænger sammen på den måde, at den 28-årige benyttede samme fremgangsmåde.

Torsdag den 23. maj forsøgte han at lægge Valus-systemet ned ved at aktivere et link, som var blevet offentliggjort på Computerworld Onlines debatforum. Manden, der lagde linket ud, er sammen med tre andre, som også aktiverede det, sigtet af politiet.

Den 28-årige havde dog intet held med sine forsøg på det norske mikrobetalingssystem, fordi andre hackere var kommet ham i forkøbet, og sikkerhedshullerne derefter blev lukket.

Dagen efter prøvede han i stedet at hacke Computerworld Online. Han forsøgte at gætte på en lang række navne på tabeller i Computerworld Onlines databaser, indtil det til sidst lykkedes ham at slette et brugerkartotek.

Den 28-årige er stadig ansat i det IT-firma i København, hvis computere han benyttede til at udføre sin hacking fra.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)