Newsbooster linker atter til aviser

Newsbooster dropper at flytte forretningen til Singapore og har i stedet udviklet en nyhedsbrowser, så tjenesten igen indeholder artikler fra de store danske dagblade. Dermed håber Newsbooster på at lægge Danske Dagblades Forening forbud mod dybe links bag sig.

Den danske søgetjeneste Newsbooster bliver alligevel i Danmark og frigiver i morgen en nyhedsbrowser, så det igen bliver muligt at søge efter artikler fra Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken.

Efter en lang juridisk kamp med Danske Dagblades Forening (DDF) havde Newsbooster ellers brugt omkring 100.000 kroner på aftaler med en samarbejdspartner i Singapore og en server i Holland for på den måde at nå uden for det danske retsvæsens rækkevidde.

De planer er nu sat på stand-by.

- Hvis jeg flyttede til Singapore, ville DDF alligevel tage det næste fly efter os. Det ville betyde, at vi skulle tage det næste slagsmål i Singapore, og det gider jeg simpelthen ikke, siger Newsboosters redaktør, Nicolai Lassen, til Computerworld Online.

Nyhedsbrowser

I stedet har Newsbooster udviklet et nyt stykke software, som skal omgå det fogedforbud, de danske aviser har fået nedlagt mod nyhedstjenesten.

Det drejer sig om en nyhedsbrowser, som indeholder Newsboosters søgefunktionalitet og kræver, at den enkelte bruger downloader og installerer et program på sin pc.

- Den fungerer på samme måde som Newsbooster. Den går ud på vegne af den enkelte bruger og søger efter avisartikler på nettet. Men i stedet for at Newsbooster gør det centralt, søger den enkelte bruger, forklarer Nicolai Lassen.

Fogedforbud

Københavns Fogedret nedlagde i juli sidste år fogedforbud mod Newsboosters nyhedsbreve med dybe links. Fogedrettens begrundelse var, at Newsbooster krænker ophavsretsloven § 71 og markedsføringslovens § 1 ved at gengive overskrifter fra og etablere dybe links til artikler på dagbladenes hjemmesider.

Nyhedsbrowseren, som bliver frigivet i morgen i version 0.9, er designet med fogedrettens dom i baghovedet, og Nicolai Lassen mener derfor, at programmet overholder dansk lovgivning.

- De nyhedsmedier, som fremover ikke vil acceptere, at vi linker til deres artikler, ryger i stedet over i nyhedsbrowseren, hvor den enkelte bruger så kan søge. Det eneste, vi leverer, er søgeteknologien, og ved hjælp af det har vi en gang for alle kvalt hele debatten, mener Nicolai Lassen.

Nyhedsbrowseren vil være gratis i starten, men Newsbooster skal i fremtiden leve af at kræve betaling fra dem, der downloader nyhedsbrowseren.

Retsmøde på onsdag

Onsdag er næste retsmøde i Sø- og Handelsretten, som i øjeblikket behandler den såkaldte justifikationssag, som skal til give en dom i sagen. Nicolai Lassen regber med, at det bliver til endnu et nederlag for Newsbooster, men det bekymrer ham ikke.

- DDF har ret til at fortsætte retssagen, men vi løst det problem, der var. DDF har sagt, at de ikke har noget imod, at den enkelte selv søger efter avisartikler på nettet, siger Nicolai Lassen.

Newsbooster har samtidig i sidste uge bedt Sø- og Handelsretten om at tage det danske selskab Newsbooster Aps under likviditation. Forretningen vil fremover blive ført via det engelske selskab Newsbooster.com Limited.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS