HP satser stort på århusiansk innovation

Århusianske IT-forskere får adgang til HP's hemmelige haller, hvor hardwareproducenten udtænker sine fremtidige produkter. Omvendt får HP adgang til forskernes viden og idéer. Det er substansen i en ny aftale mellem HP og Innovation Lab i Århus.

Verdens næststørste IT-firma, Hewlett-Packard, skyder et hemmeligt millionbeløb i det århusianske innovationslaboratorium, Innovation Lab. HP stiller desuden sin teknologi og medarbejdere til rådighed for laboratoriet.

- Det gør vi ikke for vores blå øjnes skyld. Innovation Lab kan hjælpe os med at identificere muligheder og trends. Det kan styrke vores udviklingsarbejde at få flere input, og vi forventer, at det fører til konkrete produkter, siger Kasper Rørsted, topchef for HP i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Torsdag aften mødtes han med en anden århusianer, der også har en betydelig IT-karriere på sit CV. På en af Århus finere restauranter skulle han spise middag med IT-spåmanden Preben Mejer.

Han leder Innovation Lab og viftede med et stort smil med aftalen om HP som teknologipartner.

- Der er jo et tre bogstavers heftigt alternativ, men vi valgte HP, fordi selskabet er længst fremme på området for pervasive computing. Faktisk var det HP, der opfandt begreb for allerede 15 år siden, siger Preben Mejer med en slet skjult hentydning til IBM.

Preben Mejer og Kasper Rørsted er nu teknologipartnere.
Foto: Malene Grouleff

HP er allerede trådte ind i det første udviklingsprojekt med Innovation Lab. Det handler om udvikling af en højteknologisk vest til brandmænd. I det projekt er Falck blandt andet også involveret.

Det illustrerer en af de styrker, som gør Innovation Lab interessant for HP. Det århusianske laboratorium har nemlig en rolle som et slags betroet mødested for idéer og viden.

- Vi får adgang til en lang række virksomheders fortrolige planer, heriblandt Lego og B&O. Det har vi med henblik på at kunne kombinere dem med andre virksomheders planer, fortæller Preben Mejer.

Han understreger, at den rolle selvsagt kræver stor diskretion, og at innovationslaboratoriet kun fortæller ét firma om et andet firmas planer efter forudgående accept.

Den nye aftale med HP skal ses i sammenhæng med, at Innovation Lab allerede har valgt en teknologipartner på softwaresiden, nemlig Microsoft. I forvejen samarbejder HP og Microsoft på globalt niveau om for eksempel webservices.

Snart falder en aftale med en tredje teknologipartner formentlig på plads, oplyser Preben Mejer. Der er tale om en netværksleverandør.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos