I Kina risikerer man dødsstraf for sine handlinger i cyberspace. I Nordkorea nægtes hele befolkningen simpelthen enhver adgang til nettet. Og i en stribe andre lande udsættes netbrugere for censur og begræsninger.
Det er med andre ord så som så med den globale ytringsfrihed og friheden til at læse, hvad man lyster på nettet.
Det fremgår af en rapport fra organisationen Reporters Without Borders. Rapporten referes af netkulturmagasinet Søndag Aften.
Allermest middelalderagtige er vilkårerne i Nordkorea. Her har regimet slet og ret valgt, at internet ikke skal bruges overhovedet.
Derfor er der ingen internetudbydere eller servere på nordkoreansk territorim.
Censur giver arbejde
I nabolandet Sydkorea er valgfriheden lidt større, omend stadig begrænset. Landets 16 millioner netbrugere bliver blandt andet forhindret i at besøge websteder for menneskerettighedsorganisationer.
Også i Kina mener styret, at der er ting, som borgerne ikke har godt af at klikke sig ind på.
Landet har i perioder blokeret for adgangen til onlineudgaverne af vestlige nyhedsmedier som CNN, BBC og New York Times.
Overvågning og censur af chat-rum holder mange kinesere beskæftiget. Eksempel arbejder 50 mennesker som overvågere af aktiviterne på sitet Sohu.com.
I Tunesien giver internet-censur også beskæftigelse til mange. 400 personer er ifølge Reporters without Borders ansat til at læse e-mail og holde øje med borgernes færden på nettet.
Også begrænsninger i Europa
Saudi-Arabien har valgt at gennemlyse al trafik over nettet. Et nationalt filter tjekker alle data, der passerer.
I EU-ansøgerlandet Tyrkiet bliver internetudbydere jævnligt ringet op anonymt af personer "med forbindelser", som foreslår, at specifikt indhold bliver fjernet.
I Europa er begrænsningerne på nettet generelt sjældne eller usynlige.
Dog har både Tyskland og Spanien svært ved at acceptere websteder tilhørende radikale bevægelser som nazister og ETA.
