Indhold
7. april 1999: IBM i USA er i gang med at kontakte sine kunder, der har købt computer i sidste måned, for at fortælle dem, at de muligvis har fået mere, end de har betalt for.
Det har vist sig, at fire forskellige Aptiva-modeller solgt mellem den 5. og 17. marts kan indeholde den ikke særlig behagelige computervirus CIH.
CIH stammer oprindelig fra Taiwan og består af en rutine, som overskriver BIOS i Windows 9x- og NT-maskiner, hvis computeren startes op den 26. i en måned. BIOS sidder i en chip på computerens bundkort og styrer blandt andet tastatur, disk-drev og andre systemfunktioner.
Senest er en forbedret version 1.2 dukket op, som ud over at ødelægge BIOS også overskriver harddisken med ubrugelige data.
Både forhandlere og de kunder, som har registreret sin nye ejendom hos IBM, er blevet tilsendt en anti-virus-diskette, der skulle klare problemet, siger selskabet ifølge IDG News Service. Hvordan virusen overhovedet kom frem til IBM?s samlebånd, melder historien til gengæld ikke noget om.