Speget IBM-sag kan udløse kæmpe-erstatning til dig

En principiel retssag mellem tidligere IBM-ansat og IBM afgøres torsdag. Læs her, hvad Højesterets-afgørelsen kan betyde for dig.

Artikel top billede

It-giganten IBM og den tidligere IBM-ansatte, Claus Juul, er i bostaveligste forstand gået ind i afgørelsens døgn efter et årelangt retsopgør.

Claus Juul kræver en erstatning på cirka 200.000 kroner, fordi han angiveligt har været underlagt såkaldt hemmelige jobklausuler, der forhindrede ham i at få job hos flere andre firmaer.

Disse klausuler omfatter aftaler og vilkår, som ikke fremgik af hans ansættelseskontrakt, og som han ikke på anden vis blev informeret om.

Under retssagen har blandt andre IBM's danske direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, vidnet. 

Først havnede sagen i Byretten, men blev løftet til Østre Landsret, hvor Claus Juul tabte. 

Afgøres i Højesteret

Torsdag klokken 12 falder dommen så i Højesteret.

"Det kan ikke komme højere," siger 38-årige Claus Juul, der i 2007 blev fyret for kritik af sin daværende arbejdsgiver, IBM.

I dag arbejder han for et dansk firma med blandt andet at transformere servere og it-systemer.

Den tidligere IBM-mand, hvis retssag er kørt sammen med fagforeningen Prosa, vil ikke spå om morgendagens resultatet.

"Men min mavefornemmelse siger mig, at vi får en eller anden form for indrømmelse," siger Claus Juul.

Åbner mulighed for flere sager

Han glæder sig under alle omstændigheder over den opmærksomhed, som retssagen har kastet på jobklausuler.

Den anden part, IBM, ønsker ikke at kommentere på den igangværende retssag.

Prosa har tidligere udtalt, at såfremt Claus Juul får medhold, vil det kunne betyde yderligere søgsmål mod arbejdsgivere.

Siden debatten om aftalerne for alvor begyndte at rulle med blandt andet afsløring af en hemmelig jobklausul-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk, er der blevet vedtaget en ny lov på området.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura