Steve Ballmer lettet over at milliard-opkøb floppede

For tre år siden ville Microsoft betale 244 milliarder kroner for web-gigant. I dag glæder Steve Ballmer sig over, at opkøbet aldrig blev til noget.

Artikel top billede

Læs også:

Yahoo efter direktør-fyring: Ingen problemer her

Computerworld News Service: Administrerende direktør for Microsoft, Steve Ballmer, føler sig enormt heldig, fordi virksomhedens bud på 244 milliarder kroner for Yahoo tilbage i 2008 ikke blev til noget.

"Man har lov at være heldig," sagde han med et smil under Web 2.0 Summit som svar på et spørgsmål fra konferencens medarrangør John Battelle.

For ikke at provokere sin partner på søgemarkedet satte Steve Ballmer sin bemærkning i kontekst ved at sige, at enhver administrerende direktør ville føle sig taknemmelig for ikke at have gennemført et større opkøb i månederne lige inden det finansielle kollaps, der fandt sted i anden halvdel af 2008.

"Vi ville have lukket (Yahoo-aftalen) lige efter Lehman Brothers," sagde Steve Ballmer med en henvisning til det historiske kollaps, som en af USA's største finansielle institutioner var udsat for. Microsoft bød på Yahoo i begyndelsen af 2008 og trak buddet tilbage nogle måneder senere.

Svære år for Yahoo

Yahoo har måttet kæmpet siden 2008, da Microsoft afgav sit bud på virksomheden, og i år er det gået endnu værre.

Administrerende direktør Carol Bartz blev fyret i sidste måned, og i denne uge annoncerede virksomheden, at teknologi-direktør Raymie Stata er blevet erstattet i forsøget på at rette op på de årelange problemer med økonomien og teknologiske fejltagelser.

Selv om Steve Ballmer gjorde en del ud af at sige, at "der er masser af gode ting ved Yahoo," og at han er meget tilfreds med Yahoo som søgepartner, er det tydeligt, at Yahoo er meget mindre værd, end hvad Microsoft tilbød for virksomheden i 2008.

Siden Carol Bartz' fyring har rygterne svirret om, at Yahoos bestyrelse er i gang med at diskutere et salg til enten AOL eller Microsoft, og at medgrundlægger Jerry Yang har forsøgt at få investorerne til at købe virksomheden og trække den fra børsen.

Microsoft: Nu kan vi selv søge
Steve Ballmer gav desuden udtryk for tilfredshed med de seneste tre års udvikling af Microsofts søgemaskine Bing både i forhold til anvendelse og tekniske forbedringer på områder som resultats-rangering og relevans, såvel som for brugerfladen.

Selv om Google stadig er dominerende på søgemarkedet, er Bing med sine nye forbedringer klar til at "genopfinde kategorien," sagde Steve Ballmer og antydede dermed, at Microsoft på et tidpunkt vil forsøge at udfordre Googles førsteplads på markedet.

Da han blev spurgt, hvorvidt Microsoft planlægger et socialt netværk i stil med Facebook og Google+, svarede Steve Ballmer, at Microsoft ser sociale interaktioner online som varierede i natur, med forskelligt værktøj til forskellig brugsscenarier.

Microsoft har for eksempel allerede sociale produkter som Skype, som Steve Ballmer ser som skræddersyet til interaktion med venner og familie, eller spilkonsollen XBox, der gør det muligt for folk at spille over internettet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.

Læs også:

Yahoo efter direktør-fyring: Ingen problemer her

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S