Dansk it-kæmpe fyrer direktøren

Den danske halvlederproducent Topsil er vokset gevaldigt de senere år, men nu rammer markedsafmatning og andre udfordringer selskabet, og det koster direktøren jobbet.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Efter stærk medvind i en årrække kradser krisen nu så meget hos Topsil Semiconductor Materials A/S, at det koster den administrerende direktør, Keld Lindegaard Andersen, jobbet.

"Topsil har været igennem en fantastisk udvikling, og det er da i høj grad Kelds fortjeneste. Han har slået de streger, der har gjort, at virksomhedens størrelse er firedoblet, og at indtjeningen sidste år nåede over 100 millioner kroner," siger Jens Borelli-Kjær, bestyrelsesformand, Topsil Semiconductor Materials A/S.

Kunderne skruer ned

Når det er sagt, så rammer Topsil, som udvikler, producerer og sælger silicium til elektronik- og solcelleindustrien, nu også finanskrisen, eller krisen rammer Topsil. Kunderne skruer ned for blusset, hvilket er den primære årsag til, at selskabet måtte ty til en nedjustering før sommerferien.

Bestyrelsen udtrykker baggrunden for at fyre direktøren således:
 
"I 2011 har Topsil imidlertid oplevet en utilfredsstillende økonomisk udvikling som følge af markedsafmatning samt en række produktions- og driftsmæssige udfordringer. Bestyrelsen ønsker derfor at styrke det ledelsesmæssige fokus på operationel eksekvering, herunder effektivisering, kvalificering og produktudvikling samt implementering af nyt produktionsapparat."

Det kniber med indtjeningen

Blandt udfordringerne er at integrere Topsil og det
polske datterselskab og derudover "presser mange driftsmæssige udfordringer sig på."

"Vi er nu i en anden fase af virksomhedens udvikling end den meget kraftige vækstfase, der har domineret de sidste fem-seks år. I bestyrelsen er vi nået til den fælles vurdering, at vi kan finde en bedre mand til den nye fase, Topsil nu befinder sig i," siger Jens Borelli-Kjær.

Headhuntere er allerede sat på sporet for at snuse sig frem til den helt rigtige topchef, som får til opgave at "realisere selskabets strategiske målsætninger og retablere indtjeningsevnen."

Indtil en ny administrerende direktør er fundet konstitueres logistik, salgs- og marketingdirektør Jørgen Bødker i stillingen.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

KMD A/S

Business Analyst - Boligbeskatning

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S