Professionelle bagmænd skræddersyer Duqu-angreb

Folkene bag Duqu "har tjek på det hele" og har specialtilpasset angrebsfilerne til hvert enkelt angreb, siger eksperter.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hackergruppen bag Duqu kan have udviklet på angrebskoden i over fire år, afslører ny analyse.

Den russiske leverandør af sikkerhedssoftware Kaspersky Lab offentliggør resultaterne af en ny analyse af nogle Duqu-prøver leveret af it-sikkerhedseksperter i Sudan. En af de drivere, som er blevet installeret som en del af et af de analyserede angreb, blev kompileret helt tilbage i august 2007.

"Vi kan ikke være 100 procent på den dato, men alle datoerne for andre filer ser ud til at passe med angrebene," siger analytiker Roel Schouwenberg fra Kaspersky under et interview. "Så vi hælder til, at denne dato er korrekt."

Schouwenberg tilføjer, at driveren fra august 2007 højst sandsynlig er skabt specielt til Duqu af den gruppe, der står bag angrebene, og således ikke blot er en hyldevare bygget af andre, fordi driveren ikke er blevet set i andre sammenhænge.

Blandt de filer, der bruges af Duqu, har andre analytikere fundet nogle med oprettelsesdatoer tilbage fra februar 2008, mens de første registrerede angreb ikke fandt sted før april 2011.

Prøverne fra Sudan indikerer også, at det var i april i år, at angrebene skete mod et unavngivent mål i landet, fortæller Kaspersky, som angiver to separate forsøg - et 17. april og et andet 21. april - på at plante malware på Windows-pc'er.

Det første angreb mislykkedes, fordi den e-mail, som leverede det skadelige Word-dokument, blev blokeret af et spamfilter, mens det andet angreb lykkedes.

Skræddersyede angreb

Microsoft har bekræftet, at Duqu-kampagnen udnytter en sårbarhed i Windows-driveren W32k.sys og i TrueType font parsing enginen til at opnå adgang til at installere malware på kompromitterede pc'er.

Selvom Microsoft endnu ikke har lukket sikkerhedshullet, så opfordrer selskabet sine kunder til at beskytte sig selv ved at udføre en såkaldt Microsoft Fix it-løsning.

En anden bemærkelsesværdig opdagelse, som Kaspersky har gjort, er at hvert af de 12 Duqu-angreb, som virksomheden kender til, brugte et specialtilpasset sæt filer, der hver gang er blevet kompileret, umiddelbart før malwaren er blevet sendt mod målet.

"Forskellene er ikke ret store, men de bruger altså unikke filer, der er skræddersyet til hver aktion," fremhæver Schouwenberg.

"Hvert eneste angreb har haft sin egen command-and-control-server, hvis placering er indlejret i filerne," forklarer han.

"Det peger på, at de i høj grad ved, hvad de har med at gøre," siger Schouwenberg. "De er meget professionelle og har tjek på det hele."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S