Mange web-brugere husker stadig første gang, de blev præsenteret for Google.
En helt anderledes søgemaskine end de reklame-indsmurte portaler, som de fleste havde brugt hidtil, og som mange mistænkte for at lade søgeresultatet afhænge mere af profit end af brugerens behov.
En jomfrunalsk hvid side med et søgefelt og ingen forstyrrende bannerannoncer. Søgninger, som på tilsyneladende magisk vis bragte de vigtigste links helt til tops.
Søgemaskinen Google har sejret ad helvede til. På antallet af brugere har Google suverænt overhalet alle sine portal-konkurrenter, som har brugt millioner af dollars på markedsføring til at blive den mest brugte søgemaskine på nettet.
Det anslås, at Google serverer 200 millioner søgeresultater om dagen og er primus motor i op mod tre fjerdedele af alle søgninger foretaget på internet. Tjenesten har indekseret cirka tre milliarder web-sider.
Lav profil og hengivne brugere
Google startede som mange andre dotcom-eventyr. I 1998 fik to studerende på det prestige-fyldte amerikanske Stanford-universitet, Larry Page og Sergey Brin, skrabet cirka 170 millioner kroner sammen fra investorer til at starte en søge-tjeneste baseret på en søgeteknologi, de sammen havde opfundet.
| Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin. Foto: Google |
I modsætning til Yahoo, Alta Vista og en række andre portal-orienterede søgemaskiner, gjorde Google end ikke i de hedeste dotcom-dage det store væsen af sig selv rent marketing-mæssigt.
Grundlæggerne holdt lav profil i modsætning til dotcom-koryfæer som Jeff Bezos fra Amazon.com, og der var ingen larmende reklamestunts som de lilla Yahoo-taxaer, som en overgang kunne observeres i store danske byer.
Blandt andet derfor har søgetjenesten undgået at blive sovset ind i den dårlige dotcom-aura, som der nu hviler over mange af de tidligere så beundrede selskaber.
De manglende bannerannoncer på Google fik samtidig tjenesten til at fremstå nærmest som ren velgørenhed.
Men også Google, med sin simple og reklame-fri forside, er rendyrket business - og efter alt at dømme en meget profitabel forretning.
Analytikere anslår søgemaskinen, som ikke er børsnoteret og dermed ikke oplyser sine nøgletal til offentligheden, til at have en omsætning på mellem fem og syv milliarder kroner i år. Der er 1000 ansatte i virksomheden, der har hovedkontor i byen Mountainview i Californien.
Men den succes-bølge, som Google indtil videre har redet på, kan være på vej ind i stormvejr.
Yahoo ruster sig til kamp
Efter at have overbevist verden om sin overlegenhed, overgav flere af konkurrenterne sig til teknologien, og Google har lige nu en kontrakt med Yahoo om at levere søgeresultater til portalen.
Men kontrakten udløber i næste måned, og efter en lang række opkøb af mindre søge-selskaber har Yahoo rustet sig stærkt på teknologisiden.
Alt tyder på, at kontrakten ikke vil blive fornyet, og at Yahoo i stedet vil bruge teknologien fra nyindkøbte Inktomi. Det betyder uden tvivl, at der vil komme et modangreb på Google, skriver nyhedsbrevet Nzoom.com.
Google har i mellemtiden bevæget sig den modsatte vej og satser stærkt på det hurtigtvoksende marked for sponserede link. Et marked, som ifølge nyhedsbrevet er på 15 milliarder kroner i år.
Det giver sig udslag i små tekstannoncer ved siden af søgeresultaterne. Annoncørerne byder på disse reklamespots, der er direkte tilknyttet bestemte søgeord, via auktion.
Men også Yahoo er med på trenden og betalte tidligere på året 10,7 milliarder kroner for Overture Services, der specialiserer sig i sponserede links. Overture har til gengæld købt det skrantende Alta Vista, som ifølge Salon.com har nogle af USA's bedste søgeteknologi-ingeniører ansat.
Den værste trussel mod Google kommer dog fra Microsoft, der før har bevist sin evne til at blive størst uden at være først. Den enorme finansielle muskel og den overskyggende dominans blandt pc-brugere gør udtalelser som denne til en voldsom trussel:
- Vi ser klart Google som mere og mere af en konkurrent. Vi tror, at vi kan give brugerne et bedre produkt og en bedre brugeroplevelse. Det er noget, vi aktivt ser på, sagde Microsofts MSN-chef, Bob Visse, til Reuters i april.
Fra beundring til kritik
Samtidig har Google fået så stor en magt som søgemaskine, at den i stigende grad udsættes for kritik.
Hver måned venter en stor gruppe webmastere i spænding på at se, hvordan Google vælger at opdatere sit indeks med de nye websider og rangeringer, som er indløbet siden sidst, skriver onlinemagasinet Salon.com i en artikel om Google.
Hvis opdateringen betyder, at webstedet flyttes nedad i listen af søgeresultater, giver det straks smæk i form af dårligere besøgstal, og det kan være katastrofalt for websteder, der lever af bannerannoncer.
Det giver anledning til en proteststorm og spørgsmålsbølge til Googles administratorer, som kan have svært ved at svare på, hvordan rangeringen er opstået, uden at røbe for meget om virksomhedens fabrikshemmelighed, nemlig den matematiske formel bag søgemaskinen.
Søgemaskinen, der stilfærdigt vandt brugernes hjerter, skal nu bevise, at den fortsat kan vise baghjul, nu hvor Google er Goliath, og det er konkurrenterne og kritikerne, der som Bibelens David står parat til at kaste den dræbende sten.
