Amerikanske Mark Turner er dansk gift, taler dansk og tjener sine egne penge. Men permanent opholdstilladelse i Danmark kan han ikke få.

Danmark til it-direktør: Du må ikke være her i landet


Publiceret d. 12. december 2011 kl. 07.00 | Antal kommentarer (9)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også: Hold staten væk - den dræber og dræner vores ideer

Danmark har brug for dygtige folk, uanset hvor de kommer fra. Sådan lyder mantraet fra både Christiansborg og dansk erhvervsliv.

Men ordene klinger hult i ørerne på amerikanskfødte Mark Turner, som netop har fået afvist sin ansøgning om permanent ophold i Danmark.

Mark Turner er administrerende direktør i Video Solution Experts, VSE, som er et it-konsulentfirma med speciale i media asset management og workflow automation-systemer til broadcast- og filmindustrien.

Han er partner i  moboli, der udvikler apps til Apples iOS, og han har tidligere drevet sit eget konsulentfirma, Turner Consulting.

Virksomhederne har Mark Turner selv startet, og de omsatte sidste år for 9,6 millioner kroner. 

Betaler selv MBA
Mark Turner er amerikansk statsborger, og han er på 14. år gift med danske Ulla Hald. Sammen har de sønnen Max på 12 år. Familien har nu boet syv år i Danmark, og Mark Turner taler dansk og har bestået de obligatoriske danskprøver.

Han er kommet til Danmark med 16 års erhvervserfaring, hvor han blandt andet har haft ledende stillinger hos Apple og Hewlett-Packard. Siden flytningen til Danmark har han arbejdet i en chefstilling hos Apple og som selvstændig.

Ud over sin uddannelse i massekommunikation og journalistik fra San Jose State University i Californien har Mark Turner taget en eMBA hos SIMI/CBS, mens han arbejdede fuld tid i Danmark. MBA'en betalte han selv.

Forkert bestyrelsesarbejde
Begrundelse for afvisning af hans ansøgning om permanent opholdstilladelse er, at han har udført det forkerte bestyrelsesarbejde.

Udlændingeservice, som administrerer det såkaldte pointsystem og derudfra tager stilling til, om folk må blive i landet, foreskriver, at 15 point skal opnås via aktivt medborgerskab som forenings- eller bestyrelsesarbejde.

Mark Turner har ganske vist været aktivt medlem af bestyrelsen hos Scandinavian International Management Institute (SIMI), men det bestyrelsesarbejde godkendes ikke af Udlændingeservice som integrationsfremmende.

Derfor er hans ansøgning afslået.

"Jeg var rejst for længst.."
"Havde jeg ikke været dansk gift, var jeg rejst for længe siden," siger Mark Turner.

Han siger også, at han dagligt må minde sig selv om, at det ikke er den almindelige dansker, der vil have ham ud af landet, men et pointsystem, hvor selv ikke Bill Gates ville klare skærene.

Hans kone, Ulla Hald, mener, at politikerne må vågne op og forstå, at pointsystemet, der anvendes til at bedømme om en udlænding kan få permanent ophold i Danmark, ikke virker efter hensigten.

"Mark er til stor værdi for Danmark. Jeg kan slet ikke forstå konklusionen om, at vi tilsyneladende ikke ønsker mennesker i Danmark, der medbringer årevis af erhvervserfaring, har en stærk uddannelsesmæssig baggrund og som ikke mindst er mere end selvforsørgende," siger Ulla Hald.

Hun skrev i øvrigt en tweet til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager:

"Hvad siger jeg til min søn i morgen? Min mand har fået afslag på permanent opholdstilladelse. 15 point short."

Ministeren svarede kort tid efter:

"At det bliver lavet om - er på lovprogrammet: fordi pointsystemet ikke er i orden."

Omskæring af piger forbudt
Der er således håb for familien og Mark Turner, som indtil videre må klare sig med midlertidige forlængelser af opholdstilladelsen. Dem skal man huske at søge om i rette tid, ellers bliver de afvist. En forlængelse koster 1.725 kroner hver gang, oplyser han.
 
Mark Turner har også underskrevet erklæringen om integration og aktivt medborgerskab, og har således skriftligt bekræftet, at han ved, "at det i Danmark er strafbart at udøve vold mod og ulovlig tvang over ægtefælle og andre".

Og han ved også, "at omskæring af piger samt brug af tvang ved ægteskabsindgåelse er strafbare handlinger i Danmark."

"Den erklæring får mig til at føle mig som en uvelkommen kriminel," siger Mark Turner.

Læs også: Danske it-virksomheder: Vi mangler dygtige folk



Alle artikler om:
EPN, Iværksætteri, Udvikling, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


Permanent opholdstilladelse
4 indlæg

meget trist
1 indlæg

Støt Mark med din underskrift
1 indlæg

Giv Dansk Statsborgerskab!
1 indlæg

Jeg er træt af at være dansker
1 indlæg

Ikke enig med Torben Schou Jensen.
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Fiberselskaberne bør af en speciel årsag åbne helt op for konkurrencen i deres net, mener teleselskab.
22. maj 2012 kl. 16.06 | læs »

Efter to studerende blotlagde CPR-numre hos en række mobilfirmaer, har et af de eksponerede firmaer taget konsekvensen og ændret valideringsmetoderne.
22. maj 2012 kl. 13.41 | læs »

IBM Danmark lader hovederne rulle.
22. maj 2012 kl. 12.14 | (2) | læs »

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.
22. maj 2012 kl. 15.29 | læs »





 
White papers
Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

Læs i dette white paper, hvordan du udvikler mere intelligente produkter ved at bruge værktøjer...

Uden gode kravspecifikationer får man ikke et godt system. Kravhåndtering eller Requirements...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.