Adobe lukker kritisk sårbarhed i populær software

Adobe lukker hul, som kinesiske hackere kan have udnyttet.

Artikel top billede

Læs også:

Adobe advarer: Farligt hul i Reader og Acrobat

Computerworld News Service: Adobe oplyste torsdag, at virksomheden i dag, fredag, vil udgive en rettelse til en ældre version af pdf-læseren Reader for at hindre flere angreb som de, der fandt sted tidligere på måneden mod flere store leverandører til det amerikanske forsvar.

For ni dage siden bekræftede virksomheden, at der er en kritisk fejl i både Reader og Acrobat 9.x og lovede at rette den i denne uge.

Sikkerhedsanalytikere har afdækket disse angreb, der specifikt er målrettet Reader 9.x ved hjælp af skadeligt kodede pdf-dokumenter vedhæftet falske e-mails.

Dagen efter Adobe offentligt bekræftede sårbarheden, bekræftede analytikere fra Symantec, at angrebene er rettet mod forsvarsleverandører samt individer, der arbejder i telebranchen og inden for produktions-, computerhardware- og den kemiske sektor.

Angrebene var på deres højeste 1. december, oplyser Symantec.

Angriberne har sandsynligvis forsøgt at stjæle fortrolige oplysninger.

Sådan bliver du snydt

Hvis det skadelige pdf-dokument åbnes af modtageren, kaprer det Windows-pc'en og inficerer den med "Sykipot", der er en bredt anvendelig bagdør.

Den blev opdaget i marts 2010 i forbindelse med en række angreb, der udnyttede en sårbarhed i Microsofts Internet Explorer 6 og 7, som på daværende tidspunkt endnu ikke var blevet lukket.

Senere analyser udført af Symantec og andre har fundet ting, der peger på kinesisk medvirken: Der var koderester skrevet på forenklet kinesisk og malwarens command-and-control-server blev sporet til en kinesisk IP-adresse.

Hvem kan stå bag?

Men til forskel fra Symantec tror den uafhængige sikkerhedsanalytiker Brandon Dixon ikke, at der står nogen nationalstat eller velfinansieret organisation bag Sykipot-angrebene, der udnytter sårbarheden i Reader.

"Det værktøj, der er blevet brugt til at oprette dette skadelige pdf-dokument, er hverken fleksibelt eller sofistikeret... Alene af denne grund har jeg svært ved at tro, at dette angreb skulle være udført af en nationalstat," skriver Dixon i et blogindlæg

"I stedet tror jeg, at angrebet er udført af en lille gruppe personer, hvis motivation er at hjælpe deres regering ved at videregive data. En sådan adfærd passer på den kinesiske model af en hacker og forklarer lidt bedre de særlige kinesiske kendetegn, der er fundet i blandt andet dokumentet."

Adobe fremhævede igen i går - ligesom i sidste uge - at virksomheden ikke vil udgive rettelser til Reader og Acrobat 10 til Windows eller til nogen version af disse programmer til Mac OS X og Unix før 10. januar 2012.

Denne tidsramme forsvares med, at Reader 10 indeholder en såkaldt sandkasse, der beskytter mod exploits, mens der ikke er set nogen tegn på angreb målrettet OS X eller Linux.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    STELLA CARE ApS

    Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S