Tidligere politimand gik lige lukt i it-svindlers fælde

Microsoft-svindler slog kløerne i pensioneret dansk politimand, der dog formåede at få sine penge tilbage.

Artikel top billede

Steen Leth fra Karlslunde advarer andre imod at gå i fupmagere it-fælder. Foto: Privat

Læs også: Sådan fik offer hevet sine penge retur fra it-svindler.

Nu står en pensioneret auditørfuldmægtig og tidligere kriminalassistent, Steen Leth fra Karlslunde, frem med sin historie om, hvordan han blev franarret små 5.000 kroner af det, han opfatter som it-bondefangere, som han troede kom fra Microsoft.

"Det værste var såmænd ikke pengene, men at mit selvværd fik et ordentligt knæk af, at jeg hoppede på den. Jeg er pensioneret som auditørfuldmægtig og tidligere kriminalassistent, så jeg burde da have anet uråd," forklarer Steen Leth til Computerworld.

Han vælger at stå frem med sin historie "for at advare andre".

I øvrigt hører det med til Steen Leths forløb, at han var heldig at fravriste bondefangerne pengene igen.

Selv vurderer han, at det simpelthen skyldes, at han kimede dem ned, kontaktede et betalingsfirma og så måske et sammentræf af tilfældigheder.

Herunder følger i hovedtræk hans beskrivelse af forløbet.

Firmaer og produkter nævnt i beskrivelsen herunder kan meget vel være misbrugt af svindlerne.

Derfor lod han sig lokke

Følgende er Steen Leths forklaring af forløbet:

Tirsdag den 13. december 2011 klokken cirka 10.30 bliver jeg ringet op af en dårligt engelsktalende mand, der oplyser, at han ringer fra et Windows 7 servicecenter.

Han oplyser, at hans navn er Steve Austin.

Manden fortæller, at der er nogle problemer med Windows 7, og at han vil kunne give mig et tilbud om at rette disse problemer.

Han får mig til at gå ind i en logfil, der angiver 3441 fejl og advarsler.

"Oh, my God," er hans reaktion på dette.

Din pc går i sort

Læs også: Sådan fik offer pengene retur fra it-svindler.

Nu forsøger han at få mig til at overlade computeren til ham, ved at jeg skal give ham tilladelse til dette.

Han fortæller, at hans firma har service i mange lande.

Jeg giver tilladelsen til, at de kan overtage min computer, via start og kommandopromt.

Han lægger flere programmer ind på pc'en. Som jeg ser det er det freeware blandt andet fra Uniblue og noget Spyware.

Efter cirka en times tid beder jeg ham om et telefon til ham, hvilket han er tøvende overfor.

En ny mand tager telefonen, der kalder sig Chris.

Tilbuddet fra ham lyder:

Beskyttelse af min pc for 2 år for 200 Euro, 5 år for 350 Euro og livstid for 450 Euro.

Atter beder jeg om deres tlf. nr.

Jeg skal nu tale med deres AC Count Customer Mr. Jeffrey, der oplyser mig om, at jeg skal tage stilling til om jeg ville have deres service og i hvor lang tid nu.

Det er her og nu, jeg skal tage denne beslutning. Jeg siger, at jeg vil ringe tilbage med det samme for at tjekke, at de har et telefonummer.

Jeg fik telefonnummer 36 96 79 75, som jeg skal ringe tilbage til.

Inden jeg ringer tilbage, ringer jeg til Oplysningen på 118 og får oplyst, at telefonnummeret er relateret til et Windows servicecenter, men at der ingen adresse er på nummeret.

Derefter ringer jeg tilbage til Mr. Jeffrey.

Han fortæller mig, at min pc ville bryde ned og gå i sort, hvis ikke jeg modtager den tilbudte service.

Her går en klap ned for mig.

Han overtager mine indtastninger

Læs også: Sådan fik offer pengene retur fra it-svindler.

Jeg giver tilsagn om, at jeg vil købe deres produkt med et livstidsabonnement, hvorefter han oplyser, at hans firma hedder Responzetechnologies.com.

Han guider mig ind på Western Unions betalingsside for overførsel af pengene.

Her oplyser jeg mit MasterCard som betalingsmiddel samt kortnummer, udløbsdato og sikkerhedscifre. Stadig med ham koblet op til min pc.

Den proces forløber ikke godt.

Jeg skal indtaste et kodeord og gentage dette, men processen stopper, hver gang jeg genindtaster kodeordet.

Til sidst overtager han mine indtastninger.

Af en eller anden grund bliver Western Union-overførslen aldrig gennemført som betalingsmåde, men han sætter en anden formular op og får betalingsdata derind.

Min sunde fornuft er ikke til stede under samtalen.

Jeg føler mig i en stress-situation, som jeg er helt uvant med.

Efterfølgende ringer jeg til Microsoft Danmark, der oplyser, at de ikke kender det omtalte firma, og at Microsoft aldrig retter telefoniske henvendelser til deres kunder.

Derefter ringer jeg til min bank, Nykredit, klokken 13 og fortæller, hvad jeg har gjort, og at jeg vil have mit MasterCard spærret.

Efterfølgende indgiver jeg anmeldelse til politiet.

Læs, hvordan det faktisk lykkes Steen Leth at få de små 5.000 kroner retur.

Annonceindlæg fra Comm2ig

Er vanens magt den største trussel for cirkulær transformation i IT-branchen?

IT-branchen står for 4% af CO2-udledningen, men vi udskifter vores udstyr langt oftere, end behovet retfærdiggør.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

It-overvågningsspecialist til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Everllence

Senior Developer Experience Engineer

Københavnsområdet

Supporters A/S

It-driftskonsulent i Jylland

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Dennis Kobberø Nagy som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med flere andre fagområder - bla. har han været forsikringsrådgiver og rekrutteringskonsulent. Nyt job