Advarsel mod lumpne .com-regninger

Et amerikansk internet-firma udsender fakturaer til blandt andet danske indehavere af .com-domænenavne. Firmaet finder udløbsdatoer på nettet og sender fakturaer i god tid, inden kunden ville få sin rigtige faktura. Internetekspert advarer mod at betale noget som helst før man har henvendt sig der, hvor man oprindeligt fik sit .com-domæne registreret.

Firmaet Domain Registry of America (DROA) forsøger med lumpne metoder at vinde danske kunder, som har registreret .com-domænenavne.

Ved at studere databasen over domænenavne finder DROA frem til, hvornår et domænenavn udløber.

I god tid inden denne dato sender det amerikanske selskab en faktura af sted med opfordring om at sikre en fornyelse af registreringen for at undgå, at domænenavnet bliver overtaget af andre.

Betaler kunden, bliver DROA samtidig kundens nye domæne-leverandør.

Det er netop, hvad der er sket for Jacob Vestergaard, der er indehaver af Indoor Marketing i Odense. Uden at tænke over det betalte han fornyelsen af sine to .com-domæner og undrede sig meget, da hans oprindelige leverandør af domænenavne, Team Internet, efterfølgende fremsendte faktura på fornyelse af de samme navne.

- Jeg blev bare så sur. Jeg har altid undret mig over folk, der hoppede på den med fup-fakturaer, og nu sidder jeg her, konstaterer Jacob Vestergaard.

Sort hul

Han har siden været i kontakt med DROA, der dog ikke har kunnet flytte Jacob Vestergaards domænenavne, fordi Team Internet står som administrativ kontakt for domænerne i Verisign database over .com-domænenavne.

Direktør i Team Internet, Morten Bonavent, oplyser, at han har fået en henvendelse fra DROA, men har ignoreret den.

- Vi har mange sager af den slags. Vi ved, hvordan firmaet handler, og vi ved, hvor mange problemer, der er med det, så det ville være det samme som at overlade domænenavnet til et stort sort hul, hvor man ikke kan få det ud igen, siger han.

Forbud gælder kun i USA

Internationalt Patentbureau (IPB), der administrerer domænenavne for en række store danske virksomheder, advarer kunder mod at betale for domænenavnsfakturaer.

- Man må aldrig betale noget, før man har talt med sin normale operatør. Derfor er det også en god idé at samle alle sine registreringer ét sted, siger varemærkeekspert Alexandra Type fra patentbureauet.

Kun virksomheder og private, der har registreret .com-, .net-, .biz- eller et .org-domænenavne, kan blive opsøgt af DROA. Indehavere af .dk-navne kan ikke blive ofre for DROA's tvivlsomme service.

I januar i år afsagde dommeren ved en føderal domstol i USA en foreløbig kendelse mod Domain Registry of America, der ifølge kendelse ikke må gå på strandhugst i andre firmaer ved at foregøgle, at DROA står for fornyelsen af domænenavne. Dommeren noterede dog også, at kendelsen kun omhandlede firmaets aktiviteter i USA og ikke i andre lande.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S