Ubuntu-firma advarer: Her skal du passe på i cloud'en

Leverandører advarer: Derfor skal du passe på med at blive låst fast i cloud computing-løsninger.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det har altid været meningen, at cloud-infrastruktur skulle være baseret på åbne standarder.

Vælger man at investere i en offentlig cloud, der kun understøtter én standard, så skaber man fremtidige problemer for sig selv, hævder Canonical, der står bag udviklingen af Ubuntu.

"Alle verdens største clouds er bygget på open source-teknologi," siger Canonicals vice president, Chris Kenyon. 

Det skyldes ifølge ham, at open source-clouds er skalerbare, billige og sikre.

Han sammenligner fremkomsten af cloud computing med internettets udvikling og fremhæver, at selv om nettet eksisterende, før der var noget, der hed åbne standarder, så var det HTML, der afstedkom den eksplosive innovation, der har gjort nettet til hvad, det er i dag.

"Lock-in er grundlæggende en dårlig ting," siger han.

Han anbefaler, at man er varsom over for cloud-løsninger, der 'grundlæggende er proprietære.'

"Vær varsom over for cloud-løsninger, der faktisk bare er virtualisering forklædt som cloud, for det er ikke det samme - vCloud er ikke udtryk for den retning, som cloud computing vil tage i løbet af de næste 10 år," siger han.

Han anbefaler, at man er varsom over for cloud-løsninger, der kun tilbydes af en enkelt leverandør.

"Og vær varsom overf or hvad som helst, der kommer fra højborgen for lock-in, navnlig Oracle," siger han.

Åben konkurrence

It-branchen er ifølge Kenyon på vej mod en situation, hvor en række forskellige leverandører af offentlige clouds konkurrerer på pris, funktionalitet og oppetid.

Han fremhæver HP's offentlige cloud, der er bygget på OpenStack og i år vil træde ud af beta, samt Rackspaces planer om at flytte sin offentlige cloud-infrastruktur over til OpenStack.

Fremover vil store virksomheder kunne bygge på OpenStack og så købe burst-kapacitet eller backup-kapacitet fra en specifik leverandør.

En grundlæggende anderledes model

Men hvis den valgte leverandør ikke leverer et acceptabelt serviceniveau, så vil den givne virksomhed blot kunne gå et andet sted hen, siger han.

"Det er en grundlæggende anderledes model, end hvad der i dag er tilfældet med Amazon, som låser dig fast til en enkelt leverandør, selvom den dog er usædvanligt innovativ," siger Kenyon.

Det rene gift for et cloudmiljø

Damian Saunders, der er chef for Cloud Platforms & Networking Group hos Citrix, er enig i, at proprietær teknologi er "giftigt" for et cloud-miljø.

Citrix bidrager også til OpenStack-projektet og hævder, at virksomhedens CloudBridge kan levere en effektiv it-administration i et open source, hybridt cloud-miljø.

Saunders anerkender dog, at en proprietær cloud-infrastruktur har sin berettigelse i organisationer, hvis eksisterende infrastruktur i forvejen er baseret på proprietær teknologi fra en enkelt af de store leverandører.

Mere fleksible løsninger

I det tilfælde kan det ofte være bedst at satse på det, man i det mindste kender, selvom ingen af ens valgmuligheder entydigt er at foretrække.

En proprietær infrastruktur er dog kun egnet til opbygning af enterprise-clouds, der er anvendelige til alle formål.

Til store service-leverandører såsom Amazon og Rackspace eller til clouds med mere specifikke formål såsom Microsoft Office 365 eller Betfair er der brug for en mere fleksibel løsning, mener Saunders.

Han forventer, at cloud-markedet vil dele sig op, hvor leverandører af åbne clouds bryder fra leverandørerne af proprietære clouds og vender opmærksomheden mod at bygge clouds til specifikke formål.

Udover at levere cloud-services såsom Office 365 kan sådanne specialbyggede løsninger også gøre store virksomheder i stand til at lægge såkaldt high performance computing ud i skyen og bygge nye platforme, der kan håndtere den såkaldte big data.

Samtidig gør leverandørerne af generelt anvendelige clouds også klogt i at blive ved med at bruge åben teknologi for lettere at kunne tilpasse sig, i takt med at markedet vokser.

"Hvis de service-leverandører, der driver open source-platforme, indser at have behov for en eller anden ændring, så skal de ikke gøre andet end at gå i gang med udviklingen," påpeger Saunders.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen