Hurtig kryptering i hardware

Kryptering af fortrolige informationer er grundkomponent i anvendelse af Internet. Nu producerer flere halvlederfabrikker krypteringsprocessorer, der aflaster computerne og giver meget hurtig kryptering.

Behovet

Behov for regnekraft til kryptering

Gartner group har lavet en analyse, hvor de peger på, at med voksende båndbredde, vækst i antal transaktioner samt øget anvendelse af virtuelle private netværk over Internet, da vokser behovet for denne type krypterings komponenter. I virtuelle private netværk tildeles et firma et eget lukket "lokal"-netværk, men det føres gennem kablerne på det offentlige Internet. Det giver behov for, at internet udbydere kan tilbyde fortrolige private kanaler gennem nettet til VPN-brugere.

Der er flere typer af processorer. Den ene type komponenter håndterer IPsec, der er en sikker version af Internet-protokollen IP. IPsec, der står for Internet Protocol Security, bruges blandt andet af Cisco, når de laver routere til virtuelle private netværk over offentlige netværk.
Den anden type processorer håndterer Secure Sockets Layer (SSL), der er kryptering af transaktioner på Internet. Mange browsere bruger SSL-protokollen ved kryptering, når brugerne kommunikerer med web-steder med personnumre, kreditkortoplysninger og lignende information. Til disse former for kryptering bruges en række algoritmer som for eksempel Rivest-Shamir-Adlerman (RSA).

Krypteringen udføres ved, at det originale signal køres igennem matematiske algoritmer med brug af en nøgle. Modtageren dekrypterer signalet så at sige baglæns med en tilsvarende nøgle.

Man kan aflytte krypterede signaler ved at lade en computer matematisk "gætte" på indholdet. Computeren skal med voldsom hastighed beregne alle mulige tolkninger af indholdet, og derudfra finde den korrekte løsning. Har man tilstrækkeligt hurtige computere, der kan udregne krypteringen ud fra "gæt", samt gøre det lige så hurtigt som signalerne kommer ind, da kan man aflytte de krypterede signaler.

Dette betyder, at spørgsmålet om, hvor sikker en given kryptering er, afgøres af hvor stor computerkraft, hackerne har til rådighed, stillet overfor den computerkraft og hastighed, som krypteringsprocessorerne yder. Disse krypteringsprocessorer har med disse hastigheder sikret sig et godt forspring.

Kredsene

Når du krypterer dine emails og krypterer dine data på harddisken, udelukker du andre fra at læse fortrolige oplysninger. Men du belaster også pc-processoren med at kryptere og dekryptere i et væk. Selvom det ikke er opgaver, som nedlægger pc'en, så koster beregningerne processortid oven i alle de andre opgaver, som den skal udføre.

Ifølge det svenske tidsskrift ElektronikTidningen februar 2001 er flere komponentfabrikker på vej med specielle kredse til netop kryptering. Firmaernes perspektiv går nu meget længere end blot at aflaste din pc.

Komponentfabrikker som Chrysalis-ITS, Rainbow Technologies, Motorola, Broadcom, Hifn samt Philips producerer særlige krypteringsprocessorer. Krypteringsprocessorerne er bygget til at kryptere signaler og kun det. Til gengæld kan de gøre det hurtigere end så mange andre, fordi algoritmerne er produceret i silicium på hardware niveau.

Det er forskellige komponenter, der for eksempel er bygget på RISC- eller ARM-processorkerner. Det er krypteringsprocessorer, der får noget fra hånden i en fart. Vi taler om kryptering ved hastigheder på 155 megabit per sekund op til 2.400 megabit per sekund. Endvidere har processorerne hukommelse til at håndtere og gemme nøgler til krypteringen.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen