Flere danske medier ramt af stort hackerangreb

En hacktivist-gruppe har skaffet sig adgang til en stribe danske nyhedsmedier gennem et angreb på Ritzau.

Artikel top billede

Læs også:
Patent- og Varemærkestyrelsen hacket

En hacktivist-gruppe, der optræder som en del af hacker-netværket Anonymous, har skaffet sig adgang til en hel stribe af danske nyhedssiders FTP-servere.

Sådan lyder en advarsel fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Det er ifølge CSIS sket gennem en SQL injektion-sårbarhed på en Rizau-server, hvorfra der er opnået adgang til følsomme oplysninger knyttet til en lang række danske medier.

På listen over ramte virksomheder findes blandt andet navne som DR, TV 2 og Ekstrabladet, skriver CSIS i sikkerhedsadvarslen.

"Der er tale om et angreb, der rammer næsten alle de store medier i Danmark," siger Peter Kruse fra firmaet.

"Ritzau er netop blevet orienteret om problemet og arbejder helt sikkert på sagen," siger han.

De offentliggjorte oplysninger er FTP-adgange til servere, som Ritzau angiveligt bruger til at uploade data som eksempelvis billeder.

"Adgangen giver måske ikke direkte adgang til indhold, men der kan potentielt uploades til FTP-serverne, hvilket betyder, at billeder og tekster eksempelvis kan ændres," siger Peter Kruse.

Sårbarheden har desuden givet adgang til flere underliggende databaser hos Ritzau.

Ritzau er et nyhedsbureau, der er ejet af de danske dagblade.

FTP og password

Det er ifølge CSIS en gruppe, der kalder sig "UN1M4TR1X0", som er brudt ind. Gruppen har offentliggjort de følsomme data på websiden Pastebin.

Meget tyder på, at det er den samme gruppe, som tidligere har angrebet blandt andet Patent- og Varemærkestyrelsen.

"UN1M4TR1X0" beskriver på en blog sig selv om en "nyopstartet dansk hacker-gruppe med relation til Anonymous".

Læs også:
Patent- og Varemærkestyrelsen hacket

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S