IBM klar med spritny DB2 til Linux, Unix og Windows

IBM opdaterer relationsdatabasen DB2 til en langt mere fyrig udgave. "Vi befinder os i en ny æra for datamanagement," lyder det fra selskabet.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Computerworld News Service: Efter at have registreret en forandring i den måde, hvorpå kunderne lagrer og analyserer data, har IBM nu opdateret sin relationsdatabase DB2 til at kunne håndtere et bredere spektrum af opgaver.

IBM har samtidig opdateret sin datawarehouse-software InfoSphere, oplyser selskabet tirsdag.

"Vi mener, at vi befinder os i en ny æra for data management. I dag er relationelle database management-systemer ikke længere løsningen på enhver data-udfordring," siger Bernie Spang, der er IBM's chef for strategi og marketing for database-systemer. "Det handler om at bruge det rigtige værktøj til jobbet."

Version 10 af begge produkter vil blive tilgængelig 30. april.

Ned for storagekravene

Begge produkter bliver ifølge IBM hurtigere og mere effektive i version 10.

DB2 kan reducere storagekravet med op til 90 procent, mens InfoSphere kan gennemføre forespørgsler op til 10 gange så hurtigt som før, oplyser IBM.

Begge produkter har desuden ny funktionalitet.

DB2 kan nu behandle RDF (Resource Description Framework) fra World Wide Web Consortium. InfoSphere kan nu kommunikere med implementeringer af Apache Hadoop.

DB2 version 10 er den første større opdatering af database-softwaren i fire år.

IBM udgav DB2 version 10 til z/OS i 2010, men den kommende udgivelse er til Linux, Unix og Windows, har en anden kodebase og vedligeholdes af et andet hold udviklere end z/OS-udgaven.

Dette er den første version af DB2, der understøtter RDF.

Gemmer data i tre dele

Denne datamodel gemmer data i tre dele: Et subjekt, et prædikat og et objekt.

Prædikatet beskriver relationen mellem de to andre dele. Struktureringen af data på denne måde gør det muligt for anden software at forstå sammenhængen mellem forskellige informationer.

IBM bruger teknologien i sin samarbejdssoftware Rational Jazz til at identificere afhængigheder i forbindelse med softwareudvikling.

Her er de øvrige forbedringer

Af andre forbedringer i DB2 kan nævnes, at backup nu foregår hurtigere, ligesom grundlæggende input/output er blevet accelereret, forklarer IBM.

Herudover er databasen blevet mere fleksibel. Som administrator kan man nu definere storage-medier til bestemte klasser af data. Data, der for eksempel skal være hurtig adgang til, kan lagres på hurtige solid state-drev, mens mindre brugt data kan lagres på billigere men langsommere bånddrev.

Softwaren giver nye måder at forespørge tidsdata ved hjælp af en ny funktion ved navn time travel. Denne funktion har været populær hos brugerne af z/OS-udgaven af DB2, forklarer Spang.

En bruger eller et program kan forespørge data, som de eksisterede i database på et givent tidspunkt.

Det kan være nyttigt til analyse af tendenser, der er under udvikling.

Indeholder hooks

Selvom det i forvejen er muligt for programmører at skrive kode, der kan hente sådanne data, så indeholder software nu såkaldte hooks, der gør det lettere at køre sådanne forespørgsler.

The Coca-Cola Company har testet DB2 via et betatest-program. Selskabet skiftede i 2008 fra Oracles SAP-databaser til IBM og har siden sparet over fem millioner kroner i omkostninger til licenser, vedligeholdelse og storage, fortæller Tom DeJuneas, der er it team manager hos Coca-Cola.

Selskabets test af den nye version af DB2 har vist, at databasen kan øge datakompressionen med 20 procent udover de i forvejen anseelige forbedringer i den forrige version. Testene afslørede ifølge DeJuneas "nogle virkelige gode ydelsesforbedringer."

Opdateringen af InfoSphere er den første version af denne software, der understøtter Hadoop, hvilket betyder, at brugerne nu kan igangsætte Hadoop-job og få adgang til resultaterne direkte fra InfoSphere.

Dette er også første version, der gør det muligt, at datasættene opdateres kontinuerligt, hvilket kan hjælpe organisationer et skridt tættere på dataanalyse i realtid.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S