Sådan minimerer du skaden fra hacker-angreb

Klumme: Sikkerhedshændelser er uundgåelige, men man kan minimere besværet på en smart måde.

Artikel top billede

Hvad gør du, når din virksomhed bliver ramt af et hackerangreb eller et virusudbrud?

Jeg skriver med vilje ikke "hvis," men "når." For sandsynligheden taler for, at også din virksomhed en dag oplever en sikkerhedshændelse.

Det kan være et hackerangreb, infektion af skadelig software, nedbrud af et kritisk system eller noget helt fjerde.

Hvad betyder det for din virksomheds drift, hvis jeres it er utilgængeligt i en time? I en dag? I en uge?

Hvad medfører det, hvis fortrolige oplysninger om produkter og kunder kommer i hackeres hænder? Tendensen inden for it-kriminalitet går imod, at stadig flere angreb er målrettede og ondsindede:

Forbryderne ved, hvad de vil have fat i, og de tilpasser deres angreb til offeret.

Uanset truslens karakter er en ting sikker: Det er bedst at være forberedt, før det går galt.

Til det formål foreslår jeg, at I udarbejder en beredskabsplan. Hvis I allerede har en, skal I holde den opdateret.

En madopskrift

Den gode beredskabsplan er som en madopskrift. Den fortæller, hvad man skal gøre i hvilken rækkefølge.

Typisk kommer planen i spil, når nogen opdager en sikkerhedshændelse. Hvis de vurderer, at den ikke kan håndteres af de daglige driftsrutiner, eller hvis konsekvenserne er uoverskuelige, begynder man at følge planen.

Så længe man følger beredskabsplanen, er de normale kommandoveje sat ud af kraft. I stedet bestemmer beredskabsledelsen- så vidt muligt ud fra de retningslinjer, der står i planen.

Derfor er det vigtigt at få en god blanding af praktikere og generalister med: Man skal både have det store overblik over organisationens it-systemer og detailkendskab til de vigtigste systemer.

Fungerer beredskabet?

Som led i arbejdet med at skrive beredskabsplanen skal man sikre, at beredskabet er i stand til at løfte opgaven.

Hvad vil du gøre, hvis alle jeres pc'er rammes på samme tid af en virus?

Hvis I har tre pc'er, kan I måske klare jer med en gendannelses-cd. Men har I hundrede, skal der mere potente værktøjer til.

Dette skal du huske

Husk batterier

Mange beredskabsplaner overser, at de skal virke i en undtagelsessituation.

For eksempel kan man ikke tage det for givet, at virksomheden har en fungerende internetforbindelse, eller at telefonsystemet virker. Måske er der slet ingen strøm.

Så tænk lavpraktisk: Beredskabsplanen skal ikke kun ligge på en server, den skal også findes på papir og være nem at få fat i, når uheldet er ude. Husk lommelygter og batterier, hvis I vil undgå at sætte lamper til nødstrømsanlægget.

En anden almindelig fejl er, at man overser væsentlige it-aktiver, der skal beskyttes.

De fleste virksomheder har styr på backup af kernesystemer såsom økonomisystemet og mail-serveren.

Men hvad med de mange andre systemer, der efterhånden er blevet udviklet? Bliver der taget backup af dem - og af de databaser, de anvender?

På den måde kan opgaven med at udarbejde beredskabsplanen føre til, at man tager andre it-beslutninger op til revision.

Jeg kender en organisation, der undervejs i arbejdet blev opmærksom på, at alle teknikere havde adgang på administratorniveau til alle firmaets servere.

Det lavede de om - ikke som en del af beredskabsplanen, men som en følge af arbejdet med at skrive den.

Tænk kommunikationen ind

Kommunikation er et vigtigt led i beredskabsplanen. Hvem skal informeres hvornår?

Det siger sig selv, at man i første omgang skal informere dem, der er direkte berørt - det vil sige it-folkene og brugerne af systemerne.

Ledelsen skal også informeres hurtigt. Mere vanskeligt er det med kunder og samarbejdspartnere.

Hvornår skal de have besked, og hvor meget skal man fortælle?

Test og opdater

Alt for mange beredskabsplaner ender i et ringbind, hvor de bliver forældet, uden nogen opdager det.

Der er to midler til at undgå den situation: Test og vedligeholdelse.

En beredskabsplan skal testes mindst en gang om året. De fleste nøjes med en papirtest, hvor man løber procedurerne igennem.

Men jeg vil anbefale, at I går videre end det. Selvfølgelig kan de færreste organisationer leve med, at man sætter deres systemer ud af drift.

Men selv et simuleret angreb med nedetid i et par timer kan gøre underværker for forståelsen af, hvor vigtigt beredskabet er.

Efter testen ser I på, hvor godt planen svarede til virkeligheden. Skriv de manglende ting ind i planen.

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team.

I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed. DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

DK-CERT er en tjeneste fra UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

IT Forum Gruppen

Senior Network Consultant / Fortinet Specialist

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job