Derfor gider Mac-brugerne ikke sikkerhedssoftware

Seks ud af 10 Mac-brugere har ikke installeret sikkerhedssoftware på deres computer. Se hvorfor Mac-brugerne ikke gider sikkerhedssoftware.

Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Computerworld News Service: En spørgeundersøgelse blandt brugerne på Macworld har for nylig vist, at 57,5 procent af respondenterne slet ikke har sikkerhedssoftware installeret på trods af det nylige udbrud på Mac af malwaren Flashback.

Computerworlds amerikanske søstermagasin, Macworld. har spurgt sine læsere, om de har antivirus-software installeret på deres Mac.

Ud af de 1.106 respondenter svarer 470 personer ja.

Kun 27 (hvilket udgør 2,4 procent) svarer imidlertid, at den antivirus-software, som de har installeret, nogensinde har fundet en Mac-trussel.

91 respondenter (8,3 procent) svarer, at deres sikkerhedssoftware har fundet en pc-virus på deres Mac.

De resterende 352 respondenter (28,3 procent) med antivirus-software installeret på deres Mac svarer, at deres sikkerhedssoftware aldrig har fundet nogen trussel overhovedet.

Ingen planer om antivirus

Kun 3,4 procent af respondenterne har besluttet at installere antivirus-software på grund af Flashback på trods af, at Flashback-malwaren anses for at være den største sikkerhedstrussel på Mac hidtil.

21,7 procent af respondenterne svarer, at de ikke bruger antivirus-software og heller ikke har nogen planer om at gøre det, mens 13,9 procent hævder, at de ikke er dumme nok til at installere malware på deres Mac.

242 personer (21,9 procent) ud af spørgeundersøgelsens 1.106 respondenter svarer, at de på nuværende tidspunkt ikke anvender antivirus-software, men at de måske på et tidspunkt vil overveje det.

Derfor siger Mac-brugerne nej

I en relateret debattråd på Macworlds forum, skriver brugeren Gleddit, at antivirus-software på Mac før i tiden har været årsag til en række problemer:

"Det var ligesom at se en Mac i langsom gengivelse," forklarer han.

Brugeren Alanaha oplyser at have installeret antivirus-software fra Sophos og forklarer, at softwaren er "enkel at bruge men har indtil videre ikke fundet nogen trusler, så jeg ved faktisk ikke, hvor godt det fungerer."

Brugeren Dragonfly, som også bruger Sophos, skriver i forummet: "Sophos får fra tid til anden tingene til at køre langsommere, men ikke voldsomt meget. Forhåbentligt holder det ubehagelighederne i skak. Det bliver mere og mere nødvendigt at bruge antivirus-software på Mac."

Brugeren AlanAudio, som ikke anvender nogen antivirus-software på sine Mac-computere, skriver:

"Jeg anvender Aktivitetsovervågning en hel del, hvilket sandsynligvis vil afsløre enhver uforudset aktivitet enten som netværksaktivitet eller som en uventet proces, der kører, men indtil der findes virus på OS X og ikke blot en trojaner, så kommer jeg ikke til at installere nogen antivirus-software."

Hæmmer ydelsen

Også forumbrugeren Nom sætter sin lid til værktøjet Aktivitetsovervågning frem for at installere decideret sikkerhedssoftware på sin Mac på trods af den stigende forekomst af malware:

"Efter min mening er risikoen for, at antivirus-software hæmmer min Macs ydelse, stadig større end risikoen for at blive inficeret af en virus - så jeg er i dag ikke mere tilbøjelig til at installere antivirus-software end tidligere."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics