Helt vildt: Så stort er Zuckerbergs Facebook nu

Her kan du se, hvor vildt stort Facebook efterhånden er blevet. Afgørende milepæl er lige om hjørnet.

Artikel top billede

Læs også:

Dansker skal udvikle ny søgefunktion til Facebook

Computerworld News Service: Facebook afslørede i denne uge, at selskabet nu kun mangler, at 99 millioner flere brugere tilmelder sig, før det sociale netværk runder en milliard brugere.

Det betyder, at omtrent en syvendedel af verdens befolkning inden længe vil dele fotos, statusopdateringer og så videre med hinanden. Denne nyhed kommer i forbindelse med, at Facebook har ajourført sine oplysninger hos USA's Securities and Exchange Commission som et skridt på vejen mod børsnotering.

Facebook oplyser nu at have 901 millioner månedligt aktive brugere, som hver dag uploader 300 millioner billeder og producerer 3,2 milliarder kommentarer samt tilkendegivelser af at "synes godt om" det ene eller det andet.

Et virtuelt Kina

Facebook-nationen består også af 125 milliarder online-venskaber, der udgøres af under en halv million færre mennesker end den samlede befolkning i Kina.

Der er heller ikke overvældende stor forskel mellem den kinesiske og den "facebookiske" valuta, når de omregnes til kroner og øre. En kinesisk yuan er i dagens kurs 0,89 kroner, mens en Facebook-kredit er fastsat til 0,1 dollar, hvilket i dagens kurs er 0,56 kroner.

Her får du nogle flere sammenligninger mellem gigantiske Facebook og resten af verden.

Facebook versus verden

Facebook versus McDonald's

Selvom McDonald's har serveret mad for milliarder af kunder, så åbner den globale burgerkæde kun sine døre og drive-through-vinduer for lige under 68 millioner mennesker dagligt.

Facebook derimod har en daglig brugerbase, der er næsten otte gange så stor: 526 millioner mennesker.

Facebook versus Afrika

Når Facebook runder en milliard brugere, vil det sociale netværk have næsten lige så mange brugere som den samlede befolkning på hele det afrikanske kontinent.

Det estimeres, at der i alt er 1,03 milliarder mennesker i Afrika.

Facebook versus Kina

Der er næsten lige så mange brugere på Facebook, som der er mobil-abonnenter i Kina. Kina offentliggjorde i april sidste år, at landet snart havde 900 millioner aktive mobilabonnementer.

Dette tal er siden steget.

Facebook versus Internet Explorer

Facebooks nuværende antal brugere svarer til det samlede antal brugere af Internet Explorer, der ifølge Fox News sidste år var udsat for en sårbarhed i Windows.

Denne fejl i Windows er siden blevet rettet.

Facebook versus sproglig mangfoldighed

Det kan godt være, at Facebook er tæt på at have en milliard månedlige brugere og er tilgængelig i stort set samtlige af verdens lande, men det sociale netværk er en letvægter, når det kommer til sproglig mangfoldighed.

Facebook understøtter over 70 forskellige sprog heriblandt esperanto, latin, internet-slang-skriftsproget leetspeak og tilsyneladende piratsprog.

Men i Papua New Guinea, der har en befolkning på det beskedne antal af godt seks millioner mennesker, tales der ifølge CIA World Factbook over 860 oprindelige sprog.

Den gennemsnitlige Facebook-bruger fra USA bruger ifølge en rapport af markedsanalysefirmaet Nielsen næsten syv timer om måneden på det sociale netværk.

Det er sjovt nok cirka lige så lang tid, det tager at forstå Facebooks privatlivsindstillinger.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Dansker skal udvikle ny søgefunktion til Facebook

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job