It-udbud i milliard-klassen ramt af bøvl og forsinkelser

Et i forvejen problem-ramt it-udbud er rendt ind i nye udfordringer.

Artikel top billede

Læs reaktionen: Her er SKI's forklaring på bøvl med it-udbud.

Et bestemt it-konsulentudbud må for alvor kandidere til Danmarks mest bøvlede.

I hvert fald er SKI's rammeaftale 02.15 omkring it-konsulentydelser blevet ramt af så meget ballade og bøvl, at det efterhånden er svært at hitte rede i.

Og nu er den så gal igen.

Således er der netop blevet udsendt en rettelse, hvor en række forhold omkring open source-teknologier må præciseres.

Og for det ikke skal være nok, er der samtidig røre blandt små og mellemstore it-konsulenthuse, der kritiserer den nye aftales opbygning.

Computerworld har talt med en kilde, der kritiserer SKI for at favorisere de store, mens de små konsulenthuse kommer i klemme.

Til it-mediet Version2 kommer leverancedirektør i Rehfeld, Ditlev Moltke, med en lignende kritik, fordi omsætningen hos leverandørne vægter så meget i kravene i SKI-aftalen.

Kritik afvises

Kritikken bliver dog afvist af SKI, der ikke finder noget galt i den nye aftale.

"På 02.15 og 02.16 er de økonomiske minimumskrav for at anmode om at blive prækvalificeret fem procent soliditet og en virksomhedsomsætning på 7,5 millioner kroner, hvilket er krav som selv forholdsvis små virksomheder kan leve op til," udtaler teamchef i SKI, Morten Pedersen til Version2.dk

Fristen for prækvalifikation til 02.15 er blevet skubbet fra 8. maj til 29. maj 2012.

Læs reaktionen: Her er SKI's forklaring på bøvl med it-udbud.

Ramt af massive forsinkelser

Læs reaktionen: Her er SKI's forklaring på bøvl med it-udbud.

Men det er nærmest reglen frem for undtagelsen omkring 02.15-aftalen, at tidsplaner ændres.

For i februar 2012 måtte SKI ud med den anden forsinkelse på udbuddet.

Dengang meddelte SKI, at materialet om rammeaftalen, der ved sidste forsinkelse blev lovet offentliggjort "medio januar", ikke ville være på plads 1. februar.

"Forsinkelsen skyldes, at vi på baggrund af en dialog med de relevante brancheforeninger har besluttet at justere udbudsdesignet, så den færdige aftale kommer til at passe bedst muligt til den måde, markedet for it-konsulenter fungerer på, og samtidig sikrer den juridiske holdbarhed," udtalte SKI's chef for udbud af it- og teleaftaler, Morten Pedersen, til Computerworld.

Dermed løb udbuddet altså ind i sin anden forsinkelse.

Julefreden kom i vejen

En tidligere plan var, at materialet skulle komme primo november 2011

Men det kom julefreden i vejen for, fortalte SKI's administrerende direktør Signe Lynggard Madsen dengang til Computerworld.

Men dengang lovede SKI, at offentliggørelsen er "lige på trapperne" og, at man forventede at offentliggøre udbudsmaterialet "snarest." 

Rammeaftalen 02.15, der tidligere er vurderet at have en samlet værdi på op imod en milliard kroner, har i øvrigt også tidligere været i modvind.

Tilbage i december 2010 måtte SKI afbryde en prækvalifikation i utide og trække i nødbremsen.

Kort tid efter måtte et hav af SKI-aftaler også aflyses.

Måtte helt afblæses

Det skete til stor irritation for leverandører, der havde brugt mange timer på at lave udbudsmaterialet.

Faktisk har forløbet omkring 02.15 betydet, at flere it-konsulenter har luftet deres tanke om, hvorvidt de overhovedet gider udbuddet.

Nu er der altså en tredje forsinkelse og ny kritik af it-konsulent-aftalen.

Læs reaktionen: Her er SKI's forklaring på bøvl med it-udbud.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Sådan høster det offentlige værdi af AI-agenter

    AI-agenter skaber allerede resultater i kommunal sammenhæng, men det kræver klare mål og viden om mulighederne for at få størst gevinst af indsatsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

    Morten Eskildsen

    Signifly