Forhindringerne står i kø
Det er mere end almindelig svært for danske it-virksomheder at byde på udbudsopgaver i EU.
"Det er for dyrt og kompliceret at afgive tilbud. Som udenlandsk aktør, der vil ind på et lokalt marked, er det svært at vurdere, om det er umagen værd at lægge ressourcerne i at byde i et tilbud på tværs af landegrænser," siger Morten Bangsgaard, der er direktør i IT-Branchen.
'Dyrt og kompliceret' lader til at være nøgleordene i forhold til at byde på EU-udbud, når man hører på nogle af aktørerne i den danske it-branche.
Gammeldags aflevering
Selv i denne elektroniske tidsalder er det ofte nødvendigt at aflevere et tilbud på en udbudskontrakt fysisk.
Det betyder, at tilbudsgiveren enten skal møde fysisk op eller sende tilbuddet til modtageren med kurertjeneste.
Begge dele kan være hårde ved budgettet.
"Det er naturligvis en barriere for en mindre dansk virksomhed at skulle byde på en opgave, hvis tilbuddet skal afleveres fysisk på rådhuset i en lokal fransk kommune," siger Bjarke Alling, der er direktør i danske Liga Distribution, som beskæftiger sig med salg af integrationsløsninger mellem offentlige signaturer og virksomheders brugerstyring.
EU's sprogpolitik giver problemer
Sproglige barrierer har også en del at sige.
Det er tilladt for medlemslandene i EU at kommunikere på eget modersmål.
Af den grund er udbuddene sjældent formuleret på engelsk.
I selve EU-institutionerne bliver alt oversat til samtlige 23 sprog i unionen, men dette er altså ikke tilfældet, når opgaver havner i udbud i EU-landene.
Det betyder øgede omkostninger for tilbudsgiverne, da udbuddet skal oversættes til dansk og tilbuddet derefter skal oversættes til udbuddets originalsprog.
"Den sproglige barriere er helt klart et problem i den her sammenhæng," siger Christina Bagger, der er market developer hos Udbudsvagten, som formidler udbud mellem den offentlige og private sektor.
Udbuddene underminerer konkurrencen
Udbudsreglerne er skabt til at øge konkurrencen.
Men mange gange har de den stik modsatte effekt, fortæller Henrik Karlsson, der er direktør i danske ITEO, der beskæftiger sig med skoleløsninger.
"Den offentlige sektor er ikke god til at definere, hvad den virkelig vil have. Hvis den endelig får defineret det, lægger det sig mange gange op ad én virksomhed. Det vil sige, at udbuddet mere eller mindre er skrevet til én specifik udbyder," siger han.
Det får ødelagt konkurrencen, da andre virksomheder så sparer sig besværet med overhovedet at byde på opgaven.
Forskellig fortolkning af samme EU-lovgivning
Udbudsreglerne i EU's medlemslande bunder i EU-lovgivning.
Men selvom udbudsreglerne i alle 27 medlemslande har samme udspring, kan det være sin sag at sætte sig ind i reglerne i det enkelte land.
Det kan faktisk være så besværligt, at virksomhederne helt dropper tanken.
"Det er simpelthen for besværligt at sætte sig ind i de lokale regler. Du er nødt til at kende alle de bureaukratiske processer i et andet land. Det er jo EU-lovgivning, så inden for rimelighedens grænser burde de jo være ens, men det er min klare opfattelse, at reglerne bliver fortolket forskelligt," siger Jimmy Hansen, der er direktør i Comm2, der for nylig fusionerede med 2ig.
Det er et problem for it-branchen
Direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard peger på, at besværlighederne ved at byde på et udbud er et problem både i og uden for Danmark.
Men i EU er problemet større, da flere lokale faktorer som eksempelvis sprog og markedsforståelse er i spil.
"Det er et område, EU og medlemslandene skal arbejde videre med. Men vigtigere er, at vi i første omgang fokuserer på at få skabt bedre udbud, som er billigere og lettere at byde på, os som frembringer innovative it-løsninger," siger Morten Bangsgaard.
