Bardenfleth stopper: Ny direktør i Microsoft Danmark

Opdateret: Jørgen Bardenfleth stopper med øjeblikkelig virkning som administrerende direktør i Microsoft Danmark. Afløseren allerede på plads.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

Læs også:

Ny Microsoft-direktør: Her er min plan for Danmark

Derfor er nyt job til Jørgen Bardenfleth en forfremmelse

Jørgen Bardenfleth stopper som direktør i Microsoft Danmark.

I stedet er Niels Soelberg udnævnt til ny administrerende direktør, meddeler selskabet.

Niels Soelberg har arbejdet for Microsoft i forskellige roller gennem 11 år, senest som øverste ansvarlig for salg til den offentlige sektor i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

Jørgen Bardenfleth har fået en stilling som Senior Director for Strategic Projects i Microsoft International, skriver Microsoft. 

"Jeg har den største respekt for Jørgen og er på både virksomhedens og egne vegne meget glade for, at vi beholder hans evner, ekspertise og passion i Microsoft," udtaler Niels Soelberg.

Ros til Microsoft Danmark

"Vi står foran et af de mest spændende år i Microsofts historie med mange nye produkter og løsninger på vej. Jeg ser frem til sammen med teamet at bringe de mange fordele ved vores produkter til vores partnere, danske virksomheder, den offentlige sektor og forbrugerne," lyder det fra den nye direktør. 

Eric Boustouller, chef for Microsoft i Vesteuropa, udtaler om Microsoft Danmarks nye direktør:

"Microsoft Danmark har konstant været blandt de bedst performende i Microsoft, og jeg er overbevist om, at Niels vil bygge videre på den succes."

Bardenfleths nye job

Jørgen Bardenfleth skal i sit nye job fokusere på udvikling og implementering af strategier og tiltag, der skal skabe vækst for Microsoft.

Han har været administrerende direktør i Microsoft Danmark siden 2004.

"Det har været en glæde og fornøjelse at være administrerende direktør i Microsoft Danmark de sidste otte år. Jeg har glædet mig til at tage på arbejde hver dag og har arbejdet med en fantastisk gruppe mennesker," siger han i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig meget til at udnytte det, jeg har lært i Danmark, på tværs af mange lande." 

Ny direktør overtager med det samme

Niels Soelberg overtager med øjeblikkelig virkning posten som administrerende direktør.

Han kommer til være direktør i en virksomhed med en afgørende position i den danske it-branche. 

Microsoft Danmark omsatte for 798 millioner kroner i 2011, mens selskabet omsatte for henholdsvis 832 millioner i 2010 og 847 millioner kroner i 2009.

Der er omkring 398 ansatte i Microsoft Danmark, som Niels Soelberg altså nu kommer til at stå i spidsen for.

Læs også:

Ny Microsoft-direktør: Her er min plan for Danmark

Derfor er nyt job til Jørgen Bardenfleth en forfremmelse

Annonceindlæg fra Jyske Bank

Jyske Bank styrker tilstedeværelsen i København med indflytning i Glaskuben

Jyske Bank er rykket ind i Glaskuben på Kalvebod Brygge, et markant byggeri i hjertet af København. Knap 1.000 arbejder her, heraf 200 i IT, med nye rammer for samarbejde, innovation og udvikling.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S