Nyt dansk firma satser på online rollespil

En række førende danske rollespillere er gået sammen i nyt firma, der skal lave rollespil på nettet. Østjysk Innovation er gået ind i firmaet, der forventer at være på nettet med det første spil om to år.

Med over 70 års samlet erfaring i manuskriptskrivning til rollespil forventer det nye danske spillefirma Runestone Game Development (RGD) at kunne giver både Sony og Microsoft noget at tænke over.

- Vi vil satse mere på gode historier og miljøer og mere interessant birolleopførsel, end man ellers ser i elektroniske rollespil, siger Lars Kroll Kristensen.

Han er er administrerende direktør i det nye firma, der har syv ansatte med baggrund i det danske rollespilsmiljø.

Men det er nu ikke i dunkle skove iklædt harnisk og papsværd, at man skal finde medarbejderne i RGD, men snarere ved tasterne for at skrive nye historier eller rundt om et bord med papir og blyant.

Kunstig intelligens

Lars Kroll Kristensen har en master-grad fra Aarhus Universitet og har skrevet speciale om kunstig intelligens.

Han har desuden arbejdet med netværksteknologi hos Ericsson, og det var i forbindelse med en nedskæringsrunde hos den svenske televirksomhed, at Lars Kroll Kristensen øjnede chancen for at begynde for sig selv.

De øvrige medarbejdere i RGD har som Lars Kroll Kristensen også kompetencer inden for kunstig intelligens og netværk, og det er ikke mindst disse evner, der skal gøre en forskel i det nye spil.

- Vi vil udvikle nogle mere interessante biroller, der lever deres eget liv. Som har en hverdag, og som er med til at gøre historierne mere interessante. Herved håber vi også, at det vil være attraktivt at spille spillet alene, og det vil være let at komme i gang med. Mange af de rollespil, der findes i dag, er præget af meget tunge regelsæt, der gør det svært at komme i gang, siger Lars Kroll Kristensen.

Brug for kapital

Selskabet har netop fået omkring en million kroner i støtte fra Østjysk Innovation. Penge, der vil række de næste seks måneder, men der er brug for flere endnu.

- I løbet af det næste halve år skal vi have lavet en prototype, som vi kan bruge til at rejse den kapital, vi skal bruge for at udvikle spillet færdigt, siger Lars Kroll Kristensen.

Han forventer, at der vil gå to år, inden det første spil vil være på nettet.

Markedet for online-rollespil er ikke mindst præget af Sony Online, der har 430.000 abonnenter, som hver måned betaler omkring 80 kroner for at spille Everquest.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics