De 10 vigtigste funktioner i Windows Server 2012

Få her en gennemgang af de 10 vigtigste forbedringer i den nye version af Microsofts server-styresystem.

Artikel top billede

Læs også:

Microsofts satser alt på massevis af ny software

Computerworld News Service: Lanceringen af Windows Server 2012 er lige om hjørnet; OEM'erne har allerede modtaget det nye server-styresystem, som kommer i handlen til september.

Hvis du har fulgt med i beta- og release preview-stadierne, så er du nok ivrig efter at finde ud af, hvilke funktioner der er kommet med i den endelige udgave.

Her får du en kort gennemgang af 10 funktioner, der er blandt de væsentligste forbedringer i den seneste version af Microsofts server-styresystem.

1. Ny Server Manager: Opret og administrer server-grupper
En af fordelene ved den nye Server Manager er muligheden for at oprette server-grupper, der er samlinger af servere, der allerede eksisterer i dit netværk, og som kan administreres via denne nye grænseflade.

Oprettelse af server-grupper gør det muligt at håndtere opgaver på tværs af servere med fælles egenskaber. Man kan for eksempel have en server-gruppe bestående af alle servere, der kører IIS, eller en gruppe bestående af alle databaseservere og så videre.

Det er til stor hjælp i organisationer, der ikke anvender dedikeret software til serverovervågning.

2. Lettere at vælge udgave eller SKU

Kernen i styresystemet er nu den samme på tværs af udgaverne, og om man vælger Standard- eller Datacenter-udgaven, afhænger af, om man kan nøjes med at kunne køre op til to virtuelle maskiner som gæster eller om man har brug for et ubegrænset antal gæste-virtualiseringer.

Og så er der ingen Enterprise-udgave til at forvirre billedet. Det er til alles fordel.

3. Kommandolinjen har førsteprioritet

Windows Server lægger nu vægt på en tilgang med udgangspunkt i kommandolinjen frem for den grafiske brugergrænseflade eller GUI.

Når man installerer styresystemet, får man valget mellem en kerneinstallation og en fuld installation. Kerneinstallationen fremhæves som standardvalget.

Når man installerer kerneudgaven af Windows Server 2012, kan man let slå GUI'en til ved blot at vælge GUI-rollen, ligesom man kan slå den fra igen uden at være nødt til at geninstallere.

Dette er især fremragende, hvis det er første gang, man udruller en server. Man kan bruge GUI'en til at ordne alle konfigurationsopgaverne og så slå GUI'en fra, når man er klar til at udrulle.

Det giver adskillige fordele, heriblandt reducerer det sårbarheden og forbruget af systemressourcer og strøm.

4. Replikation med Hyper-V
Funktionen Hyper-V Replica gør det muligt at replikere en virtuel maskine fra et sted til et andet ved hjælp af Hyper-V og en netværksforbindelse - og uden behov for delt lagerplads.

Det er et stort fremskridt i Microsoft-verdenen i forhold til blandt andet genoprettelse efter nedbrud og høj tilgængelighed. VMware tilbyder det samme, men det koster ekstra.

Så længe der er netværksforbindelse, kræver det med denne funktion ikke meget mere end et eller to klik at opsætte instances af services rundt omkring på kloden. D

en nye Hyper-V Replica i Hyper-V Manager har en meget enklere grænseflade til opsætning af en replikations-sekvens og er bedre til at overvåge processen og den generelle sundhed af replikations-systemerne og -partnerne.

5. Udvidede muligheder med PowerShell

Der er hundredvis flere Cmdlets i den seneste version af Windows Server.

Det vil gøre dit liv lettere, da PowerShell grundlæggende er den foretrukne måde at håndtere alle de opgaver på, du kan køre på styresystemet.

Her er alle de andre nyheder

6. Storage Spaces: Kompleksitet vendt på hovedet
Storage Spaces er en innovativ funktion, der i al sin enkelthed giver mulig for at samle storage-hyldevarer - billige harddiske og deres controllere såsom en JBOD (uformel forkortelse for Just a Bunch of Disks) - i en pulje af lagerplads, der herefter inddeles i passende mængder, der hver især kan fungere som selvstændige drev.

Disse puljer kan indeholde hot standby-diske og hvert Storage Space i puljen kan anvende availability-regler såsom spejling og redundans i lighed med RAID-tilgangen.

Man kan endda lave thin provisioning, hvilket vil sige, at man specificerer et Storage Space, der er større, end hvad man egentlig har plads til.

Når man så får brug for ekstra plads, skal man på denne måde blot udvide med et par ekstra drev uden nogen form for yderligere konfiguration.

Det reducerer kompleksiteten og omkostningerne ved NAS og SAN og vender faktisk problemet på hovedet. Man samler blot en håndfuld harddiske og så har man en meget høj grad af fleksibilitet.

7. DirectAccess: Et VPN uden problemerne med et VPN
DirectAccess opretter en tunnel, der er lige så sikker som et VPN, fra ethvert slutpunkt tilbage til virksomhedsnetværket uden de ekstra kapacitetskrav og den nedsættelse i ydeevne, som et rigtigt VPN giver.

Der er heller ingen administrationsdel på klientsiden. Når funktionen er korrekt konfigureret, spiller det bare: Brugerne har sømløs adgang til delte drev, printere på netværket og andre ressourcer, som om de fysisk befandt sig på kontoret.

Herudover gælder group policy objects og klient-maskinerne kan administreres, uden at de behøver at blive taget med ind på kontoret. Dette har tidligere været svært at sætte op, men i Windows Server 2012 fungerer det helt efter hensigten.

8. Dynamic Access Control: En ny tilgang
Dynamic Access Control (DAC) er et sæt af funktioner, der forbedrer muligheden for at styre adgangen til data. Det handler ikke længere om at definere hvilke brugere, der har adgang til hvilke filer og mapper.

Derimod handler det nu om regelbaseret styring af adgangen ud fra typer af data samt brugernes roller. Det er en ny tilgang, der på en rigtig fin måde komplementerer filsystemets stærke funktioner til at sikre data.

Det er minimalt, hvad man skal ændre i Active Directory og man kan begynde at bruge langt størstedelen af disse DAC-funktioner med blot en Windows Server 2012-filserver og en domain controller.

9. ReFS: En videreudvikling af NTFS
Resilient File System (ReFS) er designet som en videreudvikling af New Technology File System (NTFS) med fokus på tilgængelighed og integritet.

ReFS skriver til forskellige positioner på harddisken på det atomare niveau, hvilket gør dataene mindre sårbare overfor strømafbrydelser under skrivning. ReFS inkluderer den nye funktion "integrity streams", der bruger checksumme og allokering i realtid til at beskytte inddeling og adgang til både system- og brugerdata.

Problemer, der identificeres af Windows Server 2012 på drev, der er beskyttet med disse funktioner, kan i de fleste tilfælde automatisk repareres uden at tage drevet offline - og i mange tilfælde uden indgriben fra en administrator.

ReFS kan også bruges til større systemer end NTFS, hvilket er en vigtig pointe i en tid med fokus på big data og private clouds.

10. Komplet IP-adresseadministration

Med Windows Server 2012 følger alt, der er brug for til administration af IP-adresser. Såkaldt IP address management (IPAM) er ellers noget, mange mellemstore virksomheder simpelthen ikke har adgang til.

Med pakken af IPAM-funktioner kan man allokere, gruppere, udgive, lease og forny IP-adresser på en organiseret måde, ligesom man kan integrere med de medfølgende DHCP- og DNS-servere for at opdage og administrere enheder, der allerede er på netværket.

Hvis du ikke før har eksperimenteret med IPAM-services fra Nortel og andre leverandører, så er dette en meget interessant og værdifuld tilføjelse til produktet.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Microsofts satser alt på massevis af ny software

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Compliance Manager til PET - Styrk vores IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI Specialist i PET

    Københavnsområdet

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S