Mark Zuckerberg: Facebook-aktierne skuffer

Facebooks stifter og direktør kommenterer nu for første gang børsnoteringen, hvor rigtig meget gik galt.

Artikel top billede

Læs også:

Kæmpe it-koks i kulissen til Facebooks børs-debut

Nasdaq vil betale vrede Facebook-aktionærer

Facebooks it-chef: Sådan indtager vi din mobil

Computerworld News Service: I sin første offentlige optræden siden Facebooks haltende børsnotering kalder medstifter og direktør, Mark Zuckerberg, selskabets aktiekurs for "skuffende."

Han fortæller dog også, at Facebook arbejder intensivt på mobilområdet og vil kaste sig over søgemarkedet på et tidspunkt.

Herudover afviser han endnu engang at være i gang med at udvikle en telefon og understreger ganske utvetydigt, at der ikke kommer nogen Facebook-telefon.

"Aktiekursen har selvsagt været skuffende," siger han i et interview på scenen under konferencen TechCrunch Disrupt i San Francisco.

"Det afhænger meget af, hvor godt vi klarer os på mobilområdet. Mange ting har ændret sig. For seks måneder siden havde vi ikke lanceret vores nye apps, og Apple havde ikke annonceret sin nye iOS-integration. Man skal ikke undervurdere, hvor grundlæggende godt mobilområdet er for os."

Børsnotering en skuffelse

Facebooks børsintroduktion i maj har i store træk været en skuffelse for investorer og andre spillere inden for sociale medier.

I månederne op til børsintroduktionen var der store forventninger. Analytikere og investorer regnede med, at Facebooks aktie ville skyde i vejret fra åbningskursen på 220 kroner per aktie til 300, 350 eller måske helt op over 500 kroner.

Det kom dog ikke til at ske. Tværtimod.

Kursen er faldet i stedet for at stige. Tirsdag lukkede selskabet på 112,57 kroner per aktie. I lyset af de opskruede forventninger forud for børsintroduktionen er det klart, at disse resultater er skuffende.

I de seneste uger har det været på tale, om en erfaren forretningsmand ville være bedre til at lede Facebook, så 28-årige Zuckerberg i sine grå t-shirts og hættetrøjer kunne fokusere på det teknologiske i stedet for det forretningsmæssige.

På scenen tirsdag fremstod Zuckerberg dog som en velovervejet mand med en plan for sit selskab. Og hans vision er lige nu i store træk fokuseret på mobilområdet.

Det er et godt tegn, da der forud for børsintroduktionen var en hel del tvivl, med hensyn til om Facebook var klar til at træde ind i det voksende mobilmarked.

I dokumentation indgivet til det amerikanske børstilsyn, SEC, i forbindelse med børsnoteringen angav Facebook endda mobilområdet som en af sine risikofaktorer.

Sådan ser Zuckerberg det dog ikke længere.

"Personer, der bruger Facebook på mobil, er mere engagerede og bruger mere tid. Der er en større sandsynlighed for, at mobilbrugerne dagligt er aktive som brugere," forklarer han. 

"Før havde vi et team, der arbejdede med mobilområdet; nu er vi et selskab, der arbejder med mobilområdet."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Kæmpe it-koks i kulissen til Facebooks børs-debut

Facebooks it-chef: Sådan indtager vi din mobil

Nasdaq vil betale vrede Facebook-aktionærer

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank