Computerworld News Service: Da krisen ramte i 2008, syltede den amerikanske kongresideen om "mangel på kvalificeret arbejdskraft" og behovet for flere H-1B-arbejdsvisa.
Det betød dog ikke, at interessen i at øge antallet af tilgængelige arbejdsvisa helt forsvandt.
Borgmester for New York City, Michael Bloomberg, kaldte for eksempel sidste år loftet over både midlertidig og permanent beskæftigelses-baseret immigration for "en form for nationalt selvmord."
Microsoft har længe slået til lyd for flere arbejdsvisa. Det døde dog hen under recessionen, hvor selskabet i 2009 annoncerede en fyring af 5.000 medarbejdere.
Tilstanden hos Microsoft har dog siden da ændret sig til det bedre.
6.000 ubesatte stillinger
Microsoft offentliggjorde torsdag i sidste uge, at selskabet har 6.000 ledige stillinger i USA, og skaber nye job hurtigere, end det er muligt at få dem besat.
Microsoft udnytter nu sine egne behov for arbejdskraft til at argumentere for indførelsen af en ny type H-1B-visum samt et permanent arbejdsvisum.
Under en præsentation ved tænketanken Brookings Institution fredag fremlagde Brad Smith, der er Microsofts chefjurist og executive vice president, en plan om at tilføje 20.000 H-1B-visa og lige så mange såkaldte STEM-visa green cards med det formål at hjælpe amerikanske selskaber med få kvalificeret arbejdskraft.
Det interessante ved denne plan er forslaget om at kræve, at selskaberne betaler forbundsstaten 10.000 dollar, hvilket i dagens kurs er knap 58.000 kroner, for H-1B-visa i en ny "supplerende kategori" og 15.000 dollar, knap 87.000 kroner, for STEM-visa green cards.
STEM er en forkortelse for science, technology, engineering, mathematics og dækker i denne sammenhæng over visa udstedt til folk med videregående uddannelser på disse områder.
Microsoft anbefaler, at den amerikanske kongres investerer indtægterne fra udstedelsen af disse visa, der estimeres at nå op på 2,9 milliarder kroner om året, netop i uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Microsofts aktuelt 6.000 ledige stillinger i USA udgør en forøgelse på 15 procent i forhold til antallet af ledige stillinger sidste år.
Flere end 3.400 af disse job er til forskere, udviklere og ingeniører.
"Vores nation står overfor det paradoks, at der er en kritisk høj arbejdsløshed, samtidig med at mange selskaber ikke kan få besat de stillinger, de slår op," påpeger Smith.
Han advarer, at hvis disse stillinger ikke kan besættes lokalt, så "risikerer vi, at disse job forsvinder fra USA, hvilket vil skabe endnu større udfordringer med hensyn til vores langsigtede konkurrenceevne og økonomiske vækst."
Microsoft bruger aktuelt ifølge Smith 83 procent af sit samlede budget til forskning og udvikling i USA.
Det fremgår ikke tydeligt, om Microsofts foreslåede gebyr på 58.000 kroner vil erstatte eller supplere eksisterende gebyrer i forbindelse med et H-1B-visum.
Der er i forvejen et antal udgifter i forbindelse med ansøgning om dette visum heriblandt et grundlæggende ansøgningsgebyr på cirka 1.900 kroner plus et gebyr på cirka 8.700 kroner for arbejdsgivere med 26 fuldtidsansatte eller derover. Der er desuden et gebyr på cirka 2.900 kroner for afsløring af bedrageri samt et gebyr på cirka 7.000 kroner, hvis man ønsker en hurtigere visumbehandling.
I 2010 tilføjede Kongressen endnu et gebyr på cirka 11.600 kroner for selskaber, hvor mere end halvdelen af arbejdsstyrken er på H-1B- eller L-1-arbejdsvisa. Dette gebyr er rettet mod offshore outsourcing-firmaer. Antallet af udstedte H-1B-visa er på nuværende tidspunkt begrænset til 85.000, hvilket inkluderer 20.000 visa reserveret til personer med lange videregående uddannelser fra universiteter i USA.
USA tager fra 1. april imod H-1B-ansøgninger for det følgende regnskabsår.
I april 2008, flere måneder før Lehman Brothers kollapsede i september det år, løb USA tør for visa inden for en uge. Men efter recessionen sank efterspørgslen.
I 2011 tog det 10 måneder at udstede alle tilgængelige visa.
Men for regnskabsåret 2013, der begynder 1. oktober, blev visa-loftet nået på en måned.
Microsoft står indtil videre alene med dette visa-forslag, men vil sandsynligvis få opbakning fra organisationer, der arbejder med immigration og arbejdskraft.
Det er dog ikke sikkert, at der vil foreligge noget svar fra de lovgivende myndigheder før engang til næste år.
Der er dog en del i kongressen, der støtter en udvidelse af green card-programmet til udenlandske studerende på lange uddannelser.
Selvom recessionen satte en stopper for det tidligere arbejde med at hæve H-1B-loftet, så har flere politikere fortsat arbejdet med at skabe STEM-visa, der giver permanent opholdstilladelse.
De argumenterer for, at sådanne arbejdsvisa vil hjælpe til at holde på de udenlandske dimittender fra USA's universiteter, der ses som potentielle både teknologiske og erhvervsmæssige innovatorer.
I forrige uge stemte 257 medlemmer af Repræsentanternes Hus for oprettelsen af 55.000 STEM-visa.
Forslaget faldt
Afstemningen førte til afvisning af forslaget, der blev fremlagt af Republikanerne, fordi det foregik på såkaldt suspension calendar og således krævede, at to tredjedele af medlemmerne stemte ja.
Demokraterne ønskede ikke at støtte forslaget, hovedsageligt fordi de 55.000 STEM-visa ville blive taget fra antallet af visa i det såkaldte diversity visa- eller green card-lotteri.
Disse diversity-visa gøres tilgængelige for folk i lande, hvorfra der er relativt få immigranter i USA.
H-1B-visa er mere kontroversielle end green cards til udenlandske dimittender fra universiteterne.
Anvendes i stor stil
Det er fordi, at H-1B i stor stil anvendes af offshore outsourcing-firmaer, hvilket øger presset på det begrænsede antal visa, og således skaber den skarpe konkurrence om visaene blandt de amerikanske virksomheder.
H-1B-visummet har også skabt grobund for små it-udviklingsfirmaer, der primært anvender udenlandsk arbejdskraft.
De aktuelle foranstaltninger i disse visa til beskyttelse af løn ses af kritikerne som utilstrækkelige, og da det er arbejdsgiveren, der ansøger om visa, argumenteres det, at den udenlandske arbejdskraft i praksis bliver urimeligt bundet.
Ron Hira, der underviser i offentlig administration og forvaltning heriblandt problemstillinger i forbindelse med immigration af højt kvalificeret arbejdskraft ved Rochester Institute of Technology, kritiserer nogle af Microsofts argumenter såsom selskabets prognoser for arbejdsmarkedet og dets påstand om, at antallet af antallet af nye dimittender fra datalogi ikke holder trit med efterspørgslen i jobmarkedet.
Hira fremhæver her, at det ikke er alle it-relaterede stillinger, der kræver en uddannelse i datalogi.
"Er der for få folk, der starter på medicin- eller jurastudiet eller uddanner sig som investeringsrådgiver? Nej, for de kloge unge ved, at det er fornuftige karrierevalg," siger Hira, der dog bemærker, at dette kan være ved at ændre sig i forhold til jurauddannelserne.
"Hvorfor er der ikke flere unge, der starter på it-uddannelserne? På grund af de beskæftigelsesmæssige forhold i branchen," lyder konklusionen fra Hira.
Sidst i 1990'erne fordobledes antallet af dimittender fra datalogi og det kan ifølge Hira ske igen.
"Hvorfor ikke fokusere indsatsen på at få det til at ske frem for at importere gæstearbejdere?" spørger han.
Sådan kan problemet løses
Hvad angår behovet for visa, mener Hira, at problemet kan løses ved hjælp af lovforslag fremsat af senatorerne Richard Durbin (Demokrat fra Illinois) og Chuck Grassley (Republikaner fra Iowa).
Deres reform sigter blandt andet efter at begrænse antallet af medarbejdere på arbejdsvisum til maksimalt 50 procent af en given virksomheds samlede antal medarbejdere i USA.
"Det ville løse problemet," påpeger han.
Oversat af Thomas Bøndergaard
