Her er fremtidens it-løsninger: Kan ændre dit firma

Interview: Det vrimler med nye muligheder for lynhurtige data-analyser i langt større skala, end vi har været vant til. Det kan potentielt ændre din virksomhed, mener BI-rådgiver Christian Riekehr.

Artikel top billede

(Foto: Google)

Læs også:

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Opråb til it-afdelingen: Slip kontrollen med BI

Data-analyse: Sådan spår kommunen om din fremtid

Business intelligence udvikler sig ganske voldsomt i disse år med cloud-løsninger, mobile løsninger, in-memory-teknologier, big data og predictive analytics.

"Hvis du kigger på klassisk BI, som handler om at bygge et data warehouse og om at lave rapporter og analyser, så er der et paradigmeskift i markedet i dag. Vi har fået nogle teknologier og nogle platforme, som gør, at miljøerne er blevet kraftigere og bedre til at løse opgaverne," siger Christian Riekehr, der er partner og BI-ansvarlig i PA Consulting Group.

"Samtidig har man i forretningen fået en bedre forståelse for, at hvis man ikke har styr på informationssiden i sin organisation, så er man faktisk på den. Hvis du ikke har den indsigt i, hvad du tjener penge på, så ryger du simpelthen bagud af dansen," mener han.

Ny måde at drive forretningen på

Potentielt kan fremtidens BI-løsninger og herunder ikke mindst big data og predictive analytics ændre måneden, man driver forretning på. De fleste virksomheder har indtil nu brugt data meget retrospektivt, men det ændrer sig nu.

"I stedet begynder man nu at stille nogle spørgsmål til, hvad der vil ske, hvis man prøver noget på markedet. Hvor kan vi forvente at sælge flere produkter? Det påvirker selvfølgelig den måde, du kører din forretning på," forklarer Christian Riekehr fra PA Consulting.

Et eksempel: En stor retail-virksomhed vil gerne ind i et nyt land. Derfor skal man vide, hvor man skal placere sine butikker, hvilket sortiment, man skal have, og hvordan man skal ramme kundegrupperne.

"Det vil man selvfølgelig bruge historiske data til, men man kan også tage ekstern markedsinformation og køre det sammen ved hjælp at big data-teknologier til at lave predictive analytics."

Dette er næste generations BI

Læs også:

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Opråb til it-afdelingen: Slip kontrollen med BI

Data-analyse: Sådan spår kommunen om din fremtid

Til trods for de store perspektiver mener Chistian Riekehr, at big data-tendensen generelt er præget af for megen hype, og at man grundlæggende ikke bør opfatte det som noget helt nyt og anderledes.

"Big data er en naturlig evolution inden for BI. Du bruger nogle af de klassiske tankegange omkring, hvad du vil med forretningen, og hvordan du træffer beslutninger på et oplyst grundlag. Pointen er bare, at du kan træffe endnu bedre beslutninger, fordi du kan få fat i endnu mere data fra mange forskellige kilder."

"Du kan bearbejde data endnu hurtigere, og derfor kommer der også et realtids-aspekt ind i det. Hvor du førhen kørte dine rapporter en gang om ugen eller en gang om måneden, så vil du nu trække dem på stedet, hvor du har brug for at træffe din beslutning."

Christian Riekehr forklarer, at de flerste virksomheder i dag kun bruger 10-20 procent af de data, der er til rådighed i organisationen, fordi det er for dyrt at skabe forretningsmæssig værdi ud af alt det andet.

"Nu er der nogle teknologier på markedet, som gør, at du kan aktivere den forretningsmæssige værdi i den sidste del af data," fortæller han.

"Du rækker udover de strukturerede data og begynder også at kigge på, hvad der eksempelvis ligger i email-systemet og i andre systemer, og på hvad kunderne taler om ude på Facebook."

Sådan bruges de nye analyser

Predictive analytics anvendes eksempelvis i finansielle sektor.

"Der er så utroligt meget data, som du kan bruge, hvis du eksempelvis gerne i tide vil have svar på, hvilke kunder, der er gode og dårlige kunder."

Andre eksempler er transportvirksomheder, der kan bruge de enorme mængder data til at optimere infrastrukturen, og hos retail-virksomheder, der i langt højere grad kan udnytte de massive mængder data, man har på kunderne.

"Informationerne ligger i systemet i form af eksempelvis kasseboner, men historisk set har det været for dyrt at skabe en værdi af de data. I dag har man de teknologier og processer, som gør, at det bliver meget mere lønsomt," siger Christian Riekehr.

Teknologiske landvindinger

Læs også:

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Opråb til it-afdelingen: Slip kontrollen med BI

Data-analyse: Sådan spår kommunen om din fremtid

Der er en række teknologiske tendenser, der er med til at bane vejen for de mange nye BI-muligheder.

"Der er en masse, som har flyttet sig in-memory, og der sker en masse i forhold til business intelligence i skyen. Så er der sådan noget som mobile BI, der handler om, hvordan du får bragt BI ud til flere mennesker i den situation, de står i," fortæller Christian Riekehr.

Og det er ikke bare etablerede spillere som SAP, Microsoft, Oracle og IBM, der rører på sig med nye løsninger.

"Sådan noget som Google Analytics kommer også drønende og kan en hel masse ting, som ændrer den måde, man kan tillade sig at tænke på, når det handler om informationsbearbejdning."

Google er kun en af de it-leverandører, der stiller BI til rådighed som en cloud-løsning. Over en bred kam satser BI-leverandørerne på denne leverancemodel.

"Der er stadig en lang række udfordringer ved cloud-teknologier, men til gengæld er der også mange fordele ved det. Eksempelvis hvis man har noget BI, man anvender sæsonmæssigt eller gerne vil have have testet af. Der kan man med fordel bruge cloud, så man ikke skal igennem et udviklingsmæssigt stort setup i sin organisation."

Christian Riekehr nævner som eksempel på cloud-udfordringerne, at mange fortsat bekymrer sig om sikkerheden, og at det også kan være en udfordring ved de helt store datamængder, der skal uploades til skyen.

Læs også:

Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend

Opråb til it-afdelingen: Slip kontrollen med BI

Data-analyse: Sådan spår kommunen om din fremtid

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird