Danske forhandlere dumper Apple

Image 2012: Apples knaldhårde styring af markedet sender forholdet til it-kanalen i dybfryseren

Artikel top billede

Forbrugerne elsker Apple. Men i forhandlernes øjne sætter producenten nye standarder for dårligt image.

Apples forretningsmodel har altid været båret af eksklusivitet. Alle kender historien om selskabet, der i løbet af et tiår lancerede det ene teknologisk banebrydende og lækkert designede produkt efter det andet. iPod, iPhone, iPad og ikke mindst de populære og velfungerende Mac-computere taler for sig selv - og så opfandt Apple undervejs også lige ultrabook'en. Og med den stramt styrede produktlinje har Apple effektivt banket sit brand fast i kundernes bevidsthed.

Stram styring

På samme måde har Apple med sit super kontrollerede salgskoncept, med nærmest pedantiske krav til butiksindretning og ikke mindst prissætning, styret sin salgskanal på en for it-producenter hidtil uset facon.

Den måde at drive forretning på, er så også en væsentlig del af forklaringen på et traditionelt anstrengt forhold mellem Apple og it-kanalen.

De forhandlere, som har Apple-produkter på hylderne - hvad enten vi taler om de dedikerede Apple-butikker, retailkæder eller bare helt almind­elige it-forhandlere - vånder sig under den stramme styring, de lave avancer og Apples utilslørede direkte salg over internettet.

Men Apple-forhandlerne accepterer det, fordi produkterne er med til at trække kunder ind i butikken, som så køber andre produkter. Det mersalg er sammen med stjernestøvet fra Apple-produkterne tilsyneladende nok til, at man accepterer de knaldhårde forretningsbetingelser. Men noget kærlighedsforhold er der sjældent tale om.

Bundplaceringer

Forholdet til kanalen er så bestemt ikke blevet bedre efter den ikoniske stifter Steve Jobs' død i oktober 2011. Og den smule af Apple-magien, som kanalen i de foregående år har taget til sig, er nu for stærkt nedadgående, hvis den da ikke er helt forsvundet.

I årets image-undersøgelse scorer Apple som sædvanligt helt eller næsten helt i bund, når det gælder alle de klassiske kanal-dyder. I år bliver det understreget af hele syv absolutte bundplaceringer som nummer 51 af 51 (!) i de i alt 17 del-kategorier. Det er i sig selv en bemærkelsesværdig "præstation".

Men næsten endnu mere sigende er det, at Apple falder kraftigt tilbage i forhandlernes vurdering af selskabets ledelse - fra en tredjeplads til en placering som nummer 23. Tilsvarende falder vurderingen af Apples kronjuveler - innovation og produktudvikling - fra en klar førsteplads til mere en mere beskeden femteplads.

Så fraværet af Jobs er til at tage og føle på.
Trods adskillige henvendelser har det - meget karakteristisk - ikke været muligt for ChannelWorld at få en kommentar fra Apple til resultaterne af image-undersøgelsen.

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse