Bill Gates slået til ridder

Bill Gates kan kalde sig ridder, efter den britiske dronning har besluttet sig for at udnævne Microsoft-stifteren til "Knight Commander of the Most Excellent Order of the British Empire".

Han har måske ikke nedlagt én eneste ildsprudende drage, og han optræder sjældent til hest i skinnende rustning. Til gengæld har han grundlagt Microsoft og givet verden og resten af det britiske imperium Windows. Derfor slår den engelske dronning Elizabeth nu Bill Gates til ridder.

"Knight Commander of the Most Excellent Order of the British Empire" er den imponerende titel som hr. Gates fremover kan smykke sig med.

Sir Bill Gates bliver der dog ikke noget af, da det ifølge den amerikanske lovgivning ikke er tilladt at smykke sig med adelstitler foran sit navn. Ridder Bill må derfor nøjes med det lidt mere diskrete Bill Gates KBE.

Bill Gates er ikke den eneste amerikanske statsborger, der har modtaget KBE-titlen. Han slutter sig til et fornemt selskab af tidligere amerikanske præsidenter og generaler og selvfølgelig alle de mange andre, der hvert år får tildelt en titel af det engelske kongehus.

Udover at have udbredt Windows til Det Forenede Kongerige, så modtager Ridder Bill også titlen for hr. og fru Gates' velgørenhedsarbejde, hvor en del af Bills private andel af Microsoft-milliarderne er brugt til blandt andet kampen mod Aids i u-landene.

Senest har Bill Gates demonstreret sin ridderlighed ved at donere en millard dollars (cirka 5,9 milliarder kroner) i software og kontanter til et it-træningsprogram under FN.

Pengene skal over de næste fem år bruges til at oprette en slags it-forsamlingshuse i fattige områder af verden, hvor befolkningen kan lære at bruge computere og forbedre deres jobmuligheder.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos