Sådan sammensætter du det perfekte Scrum-hold

Scrum: Scrum er ikke meget værd uden en kyndig Scrum master. Se her, hvad den dygtige master egentlig kan og hvem, der skal være med på holdet.

Artikel top billede

Læs de øvrige artikler i Computerworlds serie om Scrum:

Scrum: Metoden vi alle elsker.

Sådan laver du køreklar it-udvikling med Scrum.

Anden dimension i Scrum er rollerne.

Der er tre i alt: Scrum master, Product owner  og development teamet.

Den magiske troldmand

"Lederen" af hele det agile forløb hedder Scrum Master.

En af de vigtigste opgaver for en Scrum Master er at overholde Scrumframeworket.

Men en række ligeså vigtige opgaver tilhører også den magiske troldmand.

"Scrum Masterens opgave er i virkeligheden at fjerne stenene på vejen, efterhånden som projektet skrider frem, sørge for at udviklingsteamet har det så let som overhoved muligt og forsøge at elimere en hver udfordring, der måtte opstå," siger it-konsulent og Scrum-ekspert, Ole Rich Henningsen.

Gode facilator-egenskaber

En god Scrum master er typisk en person med gode facilitator-egenskaber, god til at håndtere udfordringer og problemer og som regel en person med empatiske evner.

"Det kan være forholdsvist følelsesladet at køre et it-projekt. Derfor har en Scrum Master brug for ikke kun at kunne håndtere det pres, der følger med, men bestemt også at have en menneskelig dimension," mener Ole Rich Henningsen.

Det er bestemt ikke altid givet, at den traditionelle projektleder bare kan overtage den rolle.

"Efter min mening har projektledere rundt omkring ofte nærmere de kompetencer, der hører til en god product owner. Forstået på den måde, at mange projektledere er rigtig gode til at snakke med forretningen, indsamle krav og strukturere dem," siger han og konkluderer:

"De bedste Scrum masters kommer ofte fra udviklingsteamet. Der findes ofte folk som har de rigtige menneskelige egenskaber, og selvfølgelig samtidig har en teknisk forståelse."

Læs de øvrige artikler i Computerworlds serie om Scrum:

Scrum: Metoden vi alle elsker.

Sådan laver du køreklar it-udvikling med Scrum.

Sådan ser kunden og udviklingsholdet ud

Læs de øvrige artikler i Computerworlds serie om Scrum:

Scrum: Metoden vi alle elsker.

Sådan laver du køreklar it-udvikling med Scrum.

Return of investment

Product owneren er kunden.

Kundens vigtige opgave er at definere, hvad der skal laves, hvordan det skal prioriteres og hele tiden vurdere værdien for den organisation, som vedkommende sidder i.

"For kunden handler det om hele tiden at vurdere 'return of investment' i forhold til de enkelte opgaver og kundens organisation," siger han. 

Kendetegnet ved product owner er, at det er 'single point of entry'. 

Det er én person. Det er eksemeplvis ikke en styregruppe eller tre projektledere. 

"Det kan godt være, der er en masse interessenter omkring projektet, som product owner snakker med og tager i ed. Men i sidste ende er det product owner, der bestemmer, hvad der skal laves. Personens ord er det vigtigste i forhold til prioriteringer," siger Ole Rich Henningsen.

'Vil ikke forstyrres!' 
Sidste rolle er 'development teamet'. 

Et development team kan være alt fra tre til ni personer. Seks plus minus tre.

"Det er et selvstyrende og selvorganiseret team. Når de først er gået ind i sprintet, er der ikke nogen, der skal forstyrre dem. De har egentlig fuld råderet over, hvordan de håndterer og implementerer de opsatte krav," siger Ole Rich Henningsen. 

De kan selvfølgelig spørge forretningen eller andre specialister til råds, men der skal ikke komme interessenter og forsøge at påvirke dem udefra.

"Alle de kompetencer, der skal være for at løse en given opgave, skal gerne være en del af teamet. Teamet er alle udviklere indenfor forskellige grene som software, test, arkitektur, tekniske dokumentation, databasedesign og så videre," siger han. 

Eksempelvis udvikler en tester typisk testcases, som smatidig også afvikles som en del af sprintet. 

En Scrum master og product owner kan sagtens være en del af development teamet, men de kan dog ikke være én og samme person.

Det var de tre roller fremhæver Ole Rich Henningsen.

Læs de øvrige artikler i Computerworlds serie om Scrum:

Scrum: Metoden vi alle elsker.

Sådan laver du køreklar it-udvikling med Scrum.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect