NemID med Javascript: Er det bedre end Java?

Efterspørgslen efter NemID på mobile platforme har medført, at Digitaliseringsstyrelsen nu arbejder på at få skiftet Java ud med Javascript. Men er det overhovedet en god idé?

Artikel top billede

(Foto: PC World)

Læs også: 
Derfor er Java (måske) færdig historie for NemID

Oracle kryber til korset - lover bedre Java-håndtering

Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde forleden, at det kan give god mening at skifte fra Java-platformen til Javascript i danskernes NemID-løsning.

Særligt på grund af platformsuafhængigheden til mobile enheder som smartphones og tablets undersøges det nu, hvorvidt Javascript kan danne baggrund for login-løsningen.

Et eventuelt skifte vil da også give god mening på nogle områder.

"Jeg kan sagtens se nogle praktiske årsager til, at et skifte til Javascript vil være positivt. Særligt mobilplatforme har jo et stort problem med Java, og det vil være mindre ved Javascript," siger Ivan Bjerre Damgård, der er professor i it-sikkerhed ved Aarhus Universitet.

Ikke mere sikkert

Han peger dog på, at der ikke er de samme entydige argumenter, når det kommer til sikkerhed. 

"Man kan ikke sige at sikkerhedsproblemerne forsvinder ved at skifte til Javascript," pointerer Ivan Bjerre Damgård og fortsætter:

"Der vil altid være sikkerhedsmæssige issues, hvad enten det er det ene eller det andet."

I dette tilfælde mener professoren, at det helt konkret bliver et spørgsmål om, hvilke leverandører man helst ser varetage et af danskernes vigtigste indgange til det digitale samfund.

Oracle eller browserproducenterne

"Man kan i princippet koge det ned til, hvem man stoler mest på kan håndtere sikkerhedsopdateringer - Oracle eller browserpoducenterne?" siger han.

Som det er nu, er det nemlig Oracle, der står for at lukke huller i sikkerheden omkring Java.

Et skifte til Javascript vil imidlertid betyde, at det bliver browserproducenter som Microsoft, Google og Morzilla, der overtager sikkerhedshåndtering.

Forskellen på Java og Javscript

"Javascript køres jo i browseren, det er ikke et stykke eksternt software som Java. I forhold til sikkerheden bliver det derfor et spørgsmål om, hvor effektivt man forventer, at browserproducenterne kontra Oracle er til at rette op på fejl," siger Ivan Bjerre Damgård og tilføjer:

"Helt nøgternt kan man jo sige, at vi i dag har et firma, som står for det - med Javascript får vi eventuelt en hel række. Til gengæld kan man frygte, at Oracle ikke vil prioritere Java specielt højt på længere sigt."

Han medgiver, at et skifte til Javascript selvfølgelig giver god mening i forhold til platformsuafhængighed, men holder fast i, at sikkerhedsproblematikken ikke forsvinder ved at skifte Java ud med Javascript.

En tredje metode

Hvis NemID skal sikres endnu mere, så bør man ifølge professoren gå en helt tredje vej.

"Der ingen tvivl om, at der er brug for et eller andet, der er eksternt i forhold til den pc, du sidder ved. Problemet med koderne på plastikkortet er, at de ikke har noget at gøre med den transaktion, du er i gang med at udføre," siger han og uddyber:

"Det handler om at erstatte plastikkortet med noget aktivt, som faktisk deltager i processen. Det kunne eksempelvis være en app på mobiltelefonen, der taler sammen med den transaktion, du er i gang med. Så får brugeren mulighed for at checke på to forskellige devices, at det er den rigtige transaktion, der er gang i."

Læs også:

Derfor er Java (måske) færdig historie for NemID

Oracle kryber til korset - lover bedre Java-håndtering

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT-løsningsarkitekt i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S