Artikel top billede

Sådan analyserer it-sikkerhedsekspert hackerne

Interview: Med to årtiers erfaring indenfor it-sikkerhed er Mikko Hyppönen en af de mest respekterede i branchen. Se her, hvordan han læser hackerne og deres vaner.

Læs også:
Minister: Danske hackere skal hacke tilbage

Blandt de værste i verden: Det vælter ud med malware fra Danmark

Oracle: Vi vil fortsat installere crapware sammen med Java

Portræt: I 1991 fandt den finske universitetsstuderende Mikko Hyppönen et studiejob i konsulentvirksomheden Data Fellows ved Helsinki.

Det skulle vise sig at blive en mere permanent stilling end først antaget.

To årtier senere sidder Mikko Hyppönen stadig i virksomheden, der i 1999 ændrede navn til F-Secrure.

"Jeg var den sjette person, virksomheden ansatte. I dag er vi over 11.000 medarbejder i 26 lande, og nu har jeg den største anciennitet. Jeg har været hos F-Secure i en evighed," reflekterer den veltalende finne.

It-sikkerhedseksperten er et yderst velkendt navn i branchen, og hans evner bruges flittigt af stater over hele verden. Deriblandt USA.

Til Dansk IT's årlige sikkerhedskonference fortalte Mikko Hyppönen Computerworld, hvad han anser for at være de mest interessante it-sikkerhedsemner anno 2013.

Her kan du få et indblik i, hvad der motiverer hackerne, it-sikkerhed set i et historisk perspektiv og hacking af biler.

Motivgranskning

For Mikko Hyppönen handler it-sikkerhed ikke kun om evnen til at analysere skadelig kode. Det handler i høj grad om motivgranskning af hackerne.

"Se på de forskellige typer af hackere. Se på efterretningstjenesterne, hacktivisterne og de kriminelle. Se på hvordan de arbejder, og hvad de får ud af deres angreb,"

Særligt organiseret kriminalitet påpeges som det helt store problem set i forhold til de to andre søjler. Hacking er blevet til million forretning.

"Billedet er komplet forandret. I 80'erne og 90'erne skete hacking primært uden motiv. Men nu laver kriminelle bander millioner af kroner," siger Mikko Hyppönen og fortsætter:

"Hacktivisterne bruger hacking som protest form. Mens stater, militæret og efterretningstjenesterne i øjeblikket foretager et decideret cyberkrigs-kapløb,"

Dette område er helt overset, når det gælder it-sikkerhed

Sikkerheden omkring computere, telefoner og kritisk infrastruktur har et enormt fokus, både fra eksperter og presse, men Mikko Hyppönen mener, at vi glemmer et andet vigtigt område.

"Din bil, tv, ur, køleskabe eller sågar din kaffemaskiner indeholder i dag computere i en eller anden form, som regel med en Linux distribution som styresystem," mener Mikko Hyppönen og fortsætter:

"Kombiner det med en opkobling til internettet, og så har du balladen,"

Mikko Hyppönen vender igen tilbage til motivgranskningen og fremhæver, at de kriminelle ikke bare går efter alt, hvad de kan.

"Måske kunne kriminelle hacke mit køleskab, og benytte det som en del af et større bot-net. Sandsynligheden for at det sker, er ikke stor," siger Mikko Hyppönen og forsætter:

"Men min BMW eller Mercedes derimod, den er interessant for de kriminelle. Hvis det gør det nemmere at stjæle min bil gennem hacking, så vil kriminelle selvfølgelig udnytte det,"

Ikke alt er forandret over 22 år

Mikko Hyppönens interesse for it-området stammer tilbage fra 80'erne, hvor han som knægt startede med programmering.

"Ser jeg tilbage, så har det været en vild tur. Sikkerhedstruslerne og problemstillingerne er ændret markant," siger han.

Han fremhæver særligt introduktioner af internettet og mail-services som de helt essentielle landvindinger.

Men selvom områderne er markant forandret, er der stadig områder, der kan sammenlignes med tilstanden for 22 år siden.

"Uden internet blev malware spredt via floppydiske fra computer til computer, det krævede fysisk transport," siger han og fortsætter:

"Vi ser stadig fysisk spredning i dag. Bare se på Stuxnet, der blev spredt via USB-discs,"

Læs også:
Minister: Danske hackere skal hacke tilbage

Blandt de værste i verden: Det vælter ud med malware fra Danmark

Oracle: Vi vil fortsat installere crapware sammen med Java




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere