Krig: Sådan lammer man et lands it-infrastruktur

Hvilke it-angreb sættes ind, hvis en militær aktion indledes mod Syrien? Dansk sikkerhedsekspert forklarer, hvordan cyberangreb vil lamme landet.

Artikel top billede

Såfremt en gruppe lande vælger at gå i krig mod Syrien, vil en række tilhørende it-operationer formodentlig blive ført ud i livet.

Det drejer sig om at lamme landets it-infrastruktur.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS "vil antage at det kunne gennemføres på flere niveauer, hvor flere er helt sandsynlige scenarier".

"Som vi så i forbindelse med angrebet mod Estland (cyberangreb, red.) kan man gå relativt let efter mål som styrets websider og derved bremse propaganda og samtidig anvende dem som "vandhuller" til at infiltrere deres interne systemer, så der opnås adgang til eksempelvis troppeplaceringer og strategier samt andre potentielt konfidentielle oplysninger, der kan bruges imod styret," forklarer Peter Kruse.

Udvælge særlige mål - og fravælge nogle

Også andre steder vil it-tropperne i givet fald kunne sættes ind, men det vil nok blive overvejet en ekstra gang.

"Derudover kan man ramme vand- og elforsyning i de dele af landet, som kontrolleres af styret. Det har en masse collateral damage, og som sådan vil man måske afstå fra at gøre det," vurderer Peter Kruse.

Imidlertid er andre mål helt oplagte.

"Kommunikation, som anvendes af styret i intern kommunkation, er et andet oplagt mål. Dels at lytte med, dels at sabotere denne for at forhindre regeringens tropper i at modtage kommandoer," udtaler Peter Kruse.

Hele situationen omkring Syrien er blevet ekstra anspændt den seneste uge, hvor internationale statsledere har intensiveret retorikken imod det borgerkrigshærgede land.

Et angreb med kemiske våben imod civilbefolkningen har været dråben, der ifølge en række statsledere har fået bægeret til at flyde over.

Præcis hvad hele tumulten ender ud i, er dog usikkert i skrivende stund.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S