Denne klumme handler om en ren tilståelsessag: Jeg har på et tidspunkt haft mulighed for at stoppe IC4. Hele projektet/sagen/skandalen/skidtet. Alt.
Eller måske havde jeg bare magten til at gennemtvinge en total rewrite af det hele?
Hvis jeg havde vidst dengang, for cirka 20 år siden, hvad jeg ved nu, havde jeg muligvis ikke handlet, som jeg gjorde.
Men som man siger nu om dage: ISAGI: It Seemed A Good Idea (at the time).
Ja, jeg har forlængst, i et tidligere arbejdsliv, foranstaltet en Facebook-fanside, der hedder ISAGI. Den indeholder gode historier. Men ikke denne. Ikke endnu.
Jeg arbejdede i Oracle Danmarks support-afdeling fra 1990 til 2000. På et tidspunkt for cirka 20 år siden var jeg på et heftigt Oracle Internals-kursus i Holland, som blev afholdt af en god mand, der hed André Bakker.
Han blev senere boss for det hele og derpå fyret, og nu kører han vist bare rundt dernede i sin Porsche.
Men dengang var han stadig et rigtigt menneske og underviste i herlige ting som database-block'ens indre væsen og den slags.
Vi diskuterede håbløse recovery-scenarier i en pause, og han fortalte mig, at han altid kunne få gang i en database, uanset hvor mange af de nødvendige startup-dimser der manglede.
Og han nævnte, at en af hans gutter - lad os kalde ham B - havde lavet et værktøj, der hed DUL - Direct UnLoader - til netop de mest håbløse situationer.
Nothing. Nada. Nichts. Rien du tout
Så tog jeg hjem til Danmark, og om mandagen tog jeg på arbejde i Ballerup, og kort efter ringede telefonen.
Det var togfabrikken Scandia i Randers.
Deres disksystem var crashet totalt, og den database, der indeholdt den eneste kendte kopi af de tekniske tegninger til IC4-toget, kunne ikke reetableres på de nye diske.
Det kunne den ikke, fordi man ikke i halvandet år havde taget backup af en meget vigtig Oracle-dims ved navn System Tablespace, mens resten af databasen var blevet backup'et omhyggeligt hver dag.
Det var på det tidspunkt et af de dersens "tough shit, buddy"-scenarier, hvor der INTET var at gøre. Nothing. Nada. Nichts. Rien du tout.
Kæmpe skideballe
På trods af at der allerede var gået flere dage, siden jeg havde hørt om DUL i en pause, kom jeg alligevel i tanke om den.
Ringede til André, som satte mig i forbindelse med B.
B var frisk. Han påpegede dog, at DUL stadig indeholdt masser af fejl og mangler, men dem kunne han vel fikse løbende, mens vi sad hos kunden? God mand. God attitude.
Så vi sendte en anden god mand - CF - på den lange rejse fra Ballerup til Randers, hvor han i de næste døgn udførte den første redning af en Oracle-database, der intet System Tablespace har.
Han og B var i kontakt hele tiden, og når CF stødte på en bug eller mangel i DUL, så fiksede B det og sendte den nye version af sted over indernettet.
Efter nogle døgn var alle tekniske tegninger til IC4-toget hevet ud af resterne af den syge database og stoppet ind i en ny og sund database. Komplet succes.
Fordi vi selv syntes, det var lidt sejt, fandt vi også på at sende bossen - F - til Randers til et statusmøde med Scandia nogle uger senere.
F rejste glad af sted og kom uglad hjem. Kunden havde været RASENDE og skældt ham og hele Oracle Support hæder og ære fra. Hvorfor FANDEN havde de ikke fået at vide, at de også skulle tage backup af system-tablespacet?!?
Begyndelsen til enden
Når jeg tænker tilbage på det, så kunne en sådan attitude over for ens redningsmænd muligvis fortolkes som en organisation med nogle betydelige indre problemer, som måske kunne have været overfortolket til at forudsige, at det aldrig ville gå godt med IC4-toget.
Men det gjorde jeg ikke.
Tænk, hvis jeg en uge tidligere ikke havde snakket med André i den pause om håbløse recovery-scenarier?
Så havde Mormor Godkaffe i Libyen aldrig fået et dansk tog af Berlusconi på den årlige venskabsdag, og hvad havde Berlusconi mon så fundet på at stjæle til sin gamle kammesjuk?
Jeg vil citere en rocker, der engang styrtede på en motorcykel med en kasse bajere stående foran sig på tanken. Da han vågnede op på hospitalet var hans første ord: "Det må I fan'me undskylde, gutter - jeg er ked af det med bajerne."
Det må I fan'me undskylde.
PS: For de af jer, der kører med IC4-tog: Indimellem vil temperaturen være cirka 15 grader i vognene. Det skyldes en software-bug, som får temperaturen til at gå direkte til maksimum, hvis man indstiller den til alt andet end minimum. Af hensyn til køresyge og andre ubehageligheder vælger togpersonalet derfor ofte at sætte den på minimum.
Mogens Nørgaard er generaldirektør i firmaet Fair And Square.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
