Dropbox håner Microsoft og Google: Derfor er vi bedst

Det vrimler med nye smarte tjenester til online-storage, men Dropbox mener ikke, at Microsoft og Google er værd at frygte.

Artikel top billede

Stifteren af Dropbox, den administrerende direktør Drew Houston, giver ikke meget for Microsoft og Googles forsøg på at vippe Dropbox af online storage-tronen.

Dropbox er en af pionererne på området ved at lancere sin tjeneste allerede i 2008. 

Under en optræden på en Salesforce-konference skal Drew Houston have udtalt, at Google og Microsofts storage-services kopierer snarere end innoverer.

Det skriver det britiske it-medie V3.

"Vi har haft konkurrenter helt fra starten af. Det problem, vi løser, er svært, og det tog os mange år at udvikle det produkt, vi har. Du opdager og løser kun mange af de problemer, vi oplever, ved rent faktisk af bygge produktet og indsamle nok data til at spotte dem," udtaler Drew Houston ifølge V3.

"Du kan ikke accelerere processen, og vi har haft et ret godt forspring i forhold til de andre. Nu kan vi takket være vores erfaringer lede efter problemer og løse dem, før folk overhovedet indser, at de er der."

Drew Houston pegede fra scenen blandt andet på, at Dropbox har en fordel i, at løsningen ikke binder dig til bestemte platforme, og at det er en af grundene til, at tjenesten nu har omkring 200 millioner brugere. 

Der er dog næppe tvivl om, at tjenester som Microsofts SkyDrive, Google Drive og Apples iCloud allerede har haft konsekvenser for Dropbox - og i stigende grad vil få det.

Det skyldes ikke mindst, at de tre selskaber integrerer cloud-tjenesterne tæt sammen med deres respektive styresystemer og øvrige software- og hardware-produkter.

Læs også:

Test af iCloud, SkyDrive og Google Drive

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect