Her er taberne på det danske smartphone-marked

Særligt to producenter dominerer det danske marked for smartphones og gør det slemme ved de gamle konger. Se udviklingen på det danske marked fra 2007 til 2013.

Artikel top billede

Av for den, HTC. Av for den, Blackberry. Og dobbelt av for den, Nokia.

Udviklingen på det danske smartphone-marked i de seneste seks-syv år har ikke været det store hit for de tre selskaber, der indtil iPhonens ankomst i 2007 ellers havde masser at juble over.

IDC-analytiker Anders Elbak har lavet en opgørelse over udviklingen på markedet i årene 2007 til 2013.

Så meget fyldte de i 2007

I 2007 blev der samlet set solgt lidt mere end 500.000 smartphones i Danmark.

Nokia stod for langt størstedelen af de solgte smartphones med en markedsandel på hele 64,5 procent.

HTC lå godt placeret på andenpladsen med 16,9 procent.

Blackberry landede også helt fornuftigt i 2007 med 8,2 procent af de solgte smartphones i Danmark.

Vi spoler hurtigt frem til 2013 og en fuldstændig anderledes markeds-situation.

Sådan er situationen i dag

Sidste år blev der i Danmark ifølge IDC solgt flere end 2,6 millioner smartphones.

Heraf stod Nokia og HTC hver for blot tre procent, mens Blackberry røg helt ned på 0,3 procent.

I stedet var det Samsung og Apple, der nuppede det meste af markedet med markedsandele på henholdsvis 40,1 procent og 33,4 procent.

Også Sony klarede sig godt med en markedsandel på 11,2 procent ifølge IDC's opgørelse.

Hvordan kunne det gå så galt?

Computerworld har tidligere bragt en længere fortælling om, hvorfor det gik så galt for Nokia på smartphone-markedet - læs historien her.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at både Nokia og HTC rent produktmæssigt nu igen er tilbage med interessante produkter og således har et fundamentet for at kunne erobre nogle af de tabte kunder tilbage.

Nokia tiltrak sig stor opmærksomhed på Mobile World Congress med selskabets nye Android-produkter, og også HTC gjorde sig bemærket ved at vinde prisen for verdens bedste smartphone med HTC One.

Konkurrencen på markedet er imidlertid en helt anden i dag, end den var tilbage i 2007, da de to selskaber stod for samlet set 81,4 procent af de solgte smartphones i Danmark.

"For HTC tror jeg, at det største problem er deres brand. Med HTC One kæmper de direkte mod spillere som Apple og Samsung, som er blandt de stærkeste brands i verden," vurderer IDC's Anders Elbak om HTC's udfordringer i denne artikel.

På globalt plan havde Samsung i 2013 ifølge IDC en global markedsandel på 31,3 procent, mens Apple nuppede 15,3 procent af smartphone-markedet.

Hverken Nokia, HTC eller Blackberry er længere at finde i top-fem over de bedst sælgende smartphone-producenter på verdensplan.

Læs også:

HTC har verdens bedste smartphone: Men taber på markedet

Eksperternes dom er klar: Denne mobil er verdens bedste

Kæmpe strategiskift: Nu satser Nokia på Android-platformen

Event: SAP Excellence Day 2026

It-løsninger | Nordhavn

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

24. februar 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelever til Lokal IT på Antvorskov Kaserne

Region Sjælland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

KMD A/S

SAP-arkitekt

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

Christian Homann

Netip A/S

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job