Siemens og Skype leverer trådløs ip-telefoni

Siemens vil gøre det muligt for brugere af Skypes gratis internettelefoni at tale fra deres trådløse telefon. Det skal ske ved hjælp af en adapter til pc'en.

Den tyske elektronikkoncern Siemens går sammen med en af telebranchens opkomlinge, den gratis internet-telefontjeneste Skype. De to selskaber stod onsdag skulder ved skulder på Cebit-messen i Hannover og præsenterede en adapter til pc'ens USB-port, som gør det muligt at bruge en trådløs telefon til at ringe gratis over nettet.

Med adapteren, der anvender den trådløse teleteknologi DECT til at koble computeren sammen med en trådløs telefon, kan man bruge pc'ens Skype-program direkte på telefonen.

Samarbejdet med Siemens kan sikre det dansk-svensk-udviklede Skype endnu større udbredelse end de knap ni millioner brugere, der allerede har hentet det gratis telefoni-program på nettet.

Det skyldes, at Skype, der er skabt af danske Janus Friis og svenske Niclas Zennström, som også stod bag fildelingsprogrammet Kazaa, nu får adgang til de kunder, der hidtil ikke har haft fidus til tjenesten, fordi man var tvunget til at sidde ved pc'en og tale.

Skype skal bane vej for andre tjenester

Siemens er også godt tilfreds med samarbejdet, der sikrer elektronikkoncernen en platform til lanceringen af adapteren. Den kan også udnyttes af andre internettjenester, som kan se det fornuftige i at få deres produkter ud på de trådløse telefoner.

Til det formål har Siemens fremstillet et udviklingsværktøj til adapteren, hvor tjenesteudbyderne kan få internetsupport og telefonhjælp 24 timer i døgnet.

- Vi lancerer produktet, fordi kunderne skal nyde godt af de lavere priser på telefoni over nettet. Vi er godt tilfredse med samarbejdet med Skype, der viser, at Siemens er fremme i feltet, når det handler om markedet for trådløse telefoner, siger Clemens Joss, der står i spidsen for Siemens' trådløse division.

Siemens og Skype sender det nye telefoni-produkt på det europæiske marked i september. Det sker i en pakkeløsning, der består af en trådløs telefon fra Siemens, adapteren og Skype. Til at begynde med, kan adapteren kun bruges til de trådløse Siemens-telefoner, som følger med i pakken.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect